AVE
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. |


AVE (Alta Velocidad Española) er det spanske trafiksystem for højhastighedstog (svarende til det franske TGV og det tyske ICE). På særligt byggede strækninger er tophastigheden 350 km/t.
AVE-strækningerne er anlagt som "normalspor" i modsætning til den almindelige sporvidde på 1,668 mm i Spanien og Portugal.
AVE-systemets knudepunkt er Puerta de Atocha-stationen i Madrid.
Den første AVE-strækning var Madrid-Sevilla, der åbnedes i 1992 i forbindelse med verdensudstillingen i Sevilla.
AVE-forbindelsen de ca. 600 km. mellem Barcelona og Madrid, som uden stop tilbagelægges på 150 minutter, har på kort tid flyttet 30% af trafikken fra fly til tog.[1]
Strækninger i drift

- Madrid–Sevilla (Madrid, Ciudad Real, Puertollano, Córdoba, Sevilla)
- Madrid–Zaragoza–Lérida–Campo de Tarragona (Madrid, Guadalajara, Calatayud, Zaragoza, Lérida, Tarragona)
- Madrid–Zaragoza–Huesca (Madrid, Guadalajara, Calatayud, Zaragoza, Huesca)
- Madrid–Puertollano (Madrid, Ciudad Real, Puertollano)
- Madrid–Toledo.
- Córdoba–Sevilla
Planlagte strækninger
- Tarragona-Barcelona-Frankrig. Forlængelsen fra Tarragona til Barcelona Sants færdiggøres 2007/2008. Forlængelsen til Frankrigs grænse bliver klar i 2009.
- Madrid-Segovia-Valladolid. Klar inden 2008. Ruten omfatter Europas 4.længste jernbanetunnel på 28 km. Valladolid bliver knudepunkt for AVE i Nordspanien.
- Bilbao-Vitoria-San Sebastian. Forbinder de tre baskiske hovedbyer i 2011. Er planlagt til at have forbindelse med Madrid via Valladolid samt via Irún til Bayonne i Sydvestfrankrig.
- Variante de Pajares. Skal gå igennem et bjergrigt område mellem León and Asturien. En forlængelse er planlagt til at forbinde Valladolid med Oviedo og Gijón.
- Eje Atlántico de Alta Velocidad. Atlantlinjen. Vil forbinde Galiciens byer La Coruña, Santiago de Compostela og Vigo med den portugisiske grænse og sidenhen Oporto.
- Orense-Santiago de Compostela. Vil forbinde Galicien og Atlantlinjen med Madrid via Valladolid.
- Antequera-Málaga. Sidste del af Madrid-Málaga-linjen bliver klar sommeren 2007.
- Cáceres-Mérida-Badajoz-Lissabon. Denne linje mellem Spaniens og Portugals hovedstæder har høj prioritet i de to regeringer. Den spanske del – til Badajos – forventes færdig i 2010, mens den portugisiske strækning må vente til tidligst 2015.
- Madrid-Cuenca-Albacete. Forbinder Madrid med Valencia, Alicante, Murcia og Almería. Forventes færdig i 2009.
Kritik
Der har været forskellig politisk furore omkring udbygningen af AVE-nettet – mest markant fra den baskiske nationalistiske terrororganisation ETA, som i december 2008 skød en medarbejder på det baskiske AVE-projekt og i februar 2009 detonerede en bilbombe på en fabrik i Madrid, der leverer komponenter til AVE. Udover det har flere miljøoganisationer kritiseret projektet for ikke at tage hensyn til naturen.
Eksterne referencer
- ^ "Højhastighedstog kvæler flyene – dr.dk/Nyheder/Penge". Arkiveret fra originalen 18. maj 2014. Hentet 8. august 2008.
| Spire Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.