Aalholm

For alternative betydninger, se Ålholm (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ålholm)
Aalholm Slot
Aalholm Slot, 2023
Opførelse påbegyndt[[1256[kilde mangler]]]
Opførelse afsluttet1581
RegionRegion Sjælland
Kommune efter 2007Guldborgsund Kommune
Kommune før 2007Nysted Kommune
SognNysted Landsogn
Nuværende ejerBo Ladegaard Bendtsen
Nuværende ejer (år)2019
AdresseAalholm Parkvej 4
Webstedhttps://aalholmslot.dk
Oversigtskort
Aalholm is located in Sjælland
Aalholm
Aalholm
class=notpageimage|
Aalholm Slots beliggenhed i Danmark

54°39′52.51″N 11°43′24.85″Ø / 54.6645861°N 11.7235694°Ø / 54.6645861; 11.7235694

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Aalholms grundplan omkring 1500 og efter den seneste større ombygning 1889 (orienteringen er omtrent nord-syd)

Aalholm eller Ålholm er en gammel sædegård og tidligere borg ved Nysted Nor, umiddelbart vest for Nysted på Lolland. Gården, der tidligere lå i Musse Herred, Maribo Amt og Nysted Kommune, nævnes første gang i 1329, men anlægget er traditionelt ført tilbage til midten af 1100-tallet, da faste borge blev opført langs kysterne som værn mod venderne. Fra 1734 til 1838 bar den navnet Christiansholm og var hovedsæde i Grevskabet Christiansholm.

Aalholm blev første gang omtalt i 1329, da Christoffer 2. pantsatte borgen til grev Johan den Milde. I 1332 blev kongen ført som fange hertil fra Sakskøbing. Borgen blev genvundet for kronen i 1359 og var indtil 1363 residens for hertug Christoffer af Lolland. I 1366 blev der på Aalholm sluttet traktat mellem Valdemar Atterdag og kong Albrecht af Sverige. Borgen blev forgæves belejret under krigen med de holstenske grever og hansestæderne, men under Grevens Fejde blev den taget af borgere fra Nysted, inden den i 1536 blev erobret tilbage af Christian 3.s tropper.[1]

Blandt Aalholms lensmænd var drosten Erik Krummedige, Oluf Axelsen Thott og Eskild Gøye. Fra 1536 til 1714 hørte gården med korte afbrydelser til forskellige enkedronningers livgeding, og i 1660 blev Aalholm sæde for amtmanden. I 1725 solgte Frederik 4. gården for 95.000 rigsdaler til Emerentia von Levetzau, enke efter gehejmeråd J.O. von Raben, og den 16. april 1734 blev Grevskabet Christiansholm oprettet for hendes sønnesøn.[1] I nyere tid var Aalholm knyttet til slægten Raben-Levetzau, men blev i 2019 købt af Bo Ladegaard Bendtsen, hvis formue blev skabt gennem medejerskab af Just Eat.[2][3][4]

Den fredede hovedbygning er opført i flere faser fra 1256 til 1581 og senere ombygget, blandt andet i 1768 og ved Hans J. Holm og Gotfred Tvede i 1889.[5] Bygningerne var i 1700-tallet kommet stærkt i forfald, men en gennemgribende restaurering fra 1884, ledet af Hans J. Holm, fjernede senere tilbygninger og tog udgangspunkt i spor af de oprindelige vinduer og døre. Slottet fremtræder derfor med præg af tidlig renæssance og mange gotiske reminiscenser. Den store have rummer sjældne planter og træsorter, et minde om grev Frederik Christian von Rabens botaniske interesser. Han døde i Brasilien i 1838.[1]

Aalholm har også optrådt i nyere dansk populærkultur. Den klassiske danske sexkomedie Agent 69 Jensen i Skorpionens tegn fra 1977 blev for en stor del optaget i og omkring Aalholm Slot, hvor filmens skurk Skorpionen, spillet af Karl Stegger, har sit hovedkvarter.[6]

Historie

Borgen var fra begyndelsen sæde for kongens lensmand og var dermed det lokale regeringscentrum. Det vides ikke nøjagtig, hvornår borgen blev grundlagt, men bygningens ældste dele (nordfløjen) er fra det første tiår af 1300-tallet. Borgen omtales første gang 1328, hvor den tilhørte Christoffer 2.

Aalholm blev placeret på et meget gunstigt sted. Borgen lå på en holm i Nysted Nor og var helt omgivet af vand, men alligevel beskyttet mod havets rasen. Man kunne sejle lige op til holmen med alle datidens skibstyper, men man skulle være stedkendt for at følge sejlrenden ind til noret. Fra Aalholm og nord- og vestpå i en overskuelig afstand var landskabet nemt fremkommeligt, beboet og rigt, så egnen kunne føde slottets besætning og give overskud både til lensmanden og til kongen. Desuden var Nysted Nor det eneste anvendelige sted på en strækning fra Nakskov syd om Lolland og øst om Falster helt frem til Stubbekøbing på Nordfalster til anlæg af en sådan borg.

Stedets betydning i samtiden kan også læses af, at i 1286 var Nysted det andet sted på øerne, hvor der blev bygget et franciskanerkloster. Kun i Nakskov var der førud et kloster, og franciskanerne byggede kun der, hvor der i forvejen var mennesker og økonomisk aktivitet, som kunne understøtte klostret.

Det har imidlertid ikke været muligt at efterspore slottes tidlige historie. Der findes ingen skriftlige kilder, og den nuværende bygningsmasse dækker over eventuelle arkæologiske spor. Der er blevet bygget og ombygget på slottet jævnligt siden grundlæggelsen. Den ældste del af den eksisterende bygning er nordfløjen, som menes at stamme fra 1300 og 1400-tallet. I de næste århundreder har man flere kilder der fortæller om restaurerings- og ombygningsarbejder, men også om bygningens dårlige stand. F.eks. brugte man i 1550’erne mursten fra Nysted franciskanerkloster til at reparere Aalholm, og efter Svenskekrigene i 1657-1660 var bygningerne uden vinduer og tårnene uden tag. I 1700-tallet rev man dele af sydfløjen ned og ombyggede østfløjen til en tidssvarende beboelse. I 1889 blev yderligere en del af sydfløjen nedrevet og 2 nye sidefløje tilføjet nordfløjen mod syd, så anlægget fra at have været rektangulært nu nærmest er brilleformet! Siden har der ikke været foretaget væsentlige forandringer i slottets ydre.

I 1943 forestod museumsinspektør ved Nationalmuseet dr.phil. Aage Roussell arkæologiske undersøgelser på Aalholm. Man afdækkede resterne af et teglstensbygget tårn, som antages at have været porttårnet. Tårnets udvendige mål var 7 x 8 m, mens det indvendige rum i stueniveau blot udgjorde 3,75 x 7,75 m og havde indeholdt et krydsribbehvælv.[7]

I 1964 åbnedes et veteranbilmuseum i Stubberupgårdens udlænger ca. 1 km vest for slottet. Samlingen var opbygget af Ålholms daværende ejer, og museet blev efterhånden udvidet med flere bygninger og andre aktiviteter. I 1970'erne blev dele af slottet offentlig tilgængeligt som et herregårdsmuseum. I forbindelse med godsets og slottets salg i 1995 blev alt inventar solgt på en auktion, mens den nye ejer overtog automobilmuseet. På grund af bygningernes dårlige tilstand lukkede det dog i 2008 – og den 1. juni 2010 blev det officielt meddelt, at museet ville være lukket for altid, og at samlingen som angivet af bobestyreren bestående af 224 køretøjer skulle sælges. 12. august 2012 blev samlingen afhændet på en stor auktion afholdt af RM Auctions. 181 køretøjer, flere heraf meget sjældne, skiftede denne dag hænder.[8] Auktionen indbragte 76.526.000 kroner.[9]

I begyndelsen af uge 51 2011, påbegyndte man nedrivningen af den store buehal, som var en stor del af det oprindelige museum.

Omgivelserne

Tidligt, muligvis allerede fra starten, blev der anlagt en adgangsdæmning fra Søstræde/Slotsgade i Nysted i en S-formet bue syd om borgen og muligvis helt til den modsatte bred, hvor borgens avlsbygninger lå. Ud for borgens sydfløj var der en bro til dæmningen. Som tiden gik, blev der lavet opfyldningsarbejder omkring slottet og i 1796 indrettedes en lille have vest for slottet. I 1814 og 1830’erne anlagdes et større parklignende anlæg i Hestehaveskoven sydvest for ladegården. På et tidspunkt, måske i 1890’erne anlagdes yderligere et muromkranset gartneri med drivhuse og et vandtårn vest for slottet.

Andreas Munch forfattede i 1874 digtet I Aalholm Slotshave.

Et stykke nord for den sø, der opstod da dæmningen blev bygget, går nu Sekundærrute 283 mellem Nysted og Sakskøbing/Rødby. Den er anlagt hen over et ret sumpet terræn, men det er uvist hvornår det skete. Den findes på et kort fra 1807, men er sikkert ældre. I forbindelse med ejerskiftet i 1889 blev dæmningen syd om slottet lukket for almenheden, og til erstatning blev en ny mindre dæmning opført nord for slottet, den såkaldte Alverdens Gang. Den udnyttedes til at lave et landvindingsprojekt, idet den del af slotssøen, der ligger nord for den nye dæmning blev udtørret og brugt til kreaturgræsning og i folkemunde fik navneforandring til Rørsøen. I 2008 blev pumperne stoppet og nu er området igen en lavvandet sø.

Lensmændene

Kongens forskellige borge rundt om i landet blev drevet af en række lensmænd, der skulle forsvare området og enten levere et overskud til kongen eller låne ham nogle penge mod at få alle indtægter fra lenet. I mange tilfælde lod lensmanden dog lenet styre af en af ham indsat foged, fordi lensmændene typisk selv ejede gårde flere steder rundt i landet og i øvrigt var forpligtet til at deltage i kongens krige.

Vi kender en del af lensmændene på Aalholm og mange af dem tilhørte det man kalder dansk uradel. De seneste af dem var dog i flere tilfælde mecklenburgere og holstenere, der snarest var en slags embedsmænd. I visse perioder overlod kongen brugsretten over området til sin mor, enkedronningen, som det, der kaldes livgeding, en slags enkepension. Listen over slottets lensmænd kan ses i artiklen om Ålholm Len, men er dog ufuldstændig.

Ålholm Amt

Efter Frederik 3.'s statskup, der indførte det enevældige styre i Danmark, blev lensvæsenet afskaffet og Ålholm len omdannet til et amt med ansatte embedsmænd til at forestå styret. Disse embedsmænd boede ikke nødvendigvis på Aalholm, men måske på deres egne ejendomme eller i Nykøbing. I de 65 år fra 1660 til godset blev solgt til Emerentia von Levetzow i 1725, henlå slottet ofte ubenyttet, og det er nok lidt heldigt, at det ikke blev ødelagt. Georg Ernst von Reichau, der 1685-1735 var amtmand over Ålholm amt, og familie boede på Ålholm Slot (ses af Nysted kirkebog).

Familien Raben-Levetzau på Aalholm

Kong Frederik 4. overtog godset, da hans mor enkedronning Charlotte Amalie døde i 1714, og nåede lige at påbegynde Aalholms forvandling til et ryttergods inden han solgte det. Ryttergodset skulle virke som base for en række bønder, der blev trænet i fredstid mod at have underhold fra godsets jord for så i krigstid at være til rådighed som ryttersoldater. I tilknytning til ryttergodserne blev der i 1720'erne bygget en lang række rytterskoler. For Aalholms vedkommende drejede det sig om 5, nemlig Vantore, Frejlev, Rågelunde (Kettinge), Vester Ulslev samt Herritslev. Skolerne i Vantore og Vester Ulslev eksisterer stadig i mere eller mindre oprindelig stand, mens den i Herritslev er væk. I Frejlev og Rågelunde er der opført nyere huse på den gamle grund.

Men i 1725 solgte kongen Aalholm til Emerentia von Levetzow. Hun var enke efter Johan Otto Raben, og deres efterkommere ejede Aalholm indtil det i 1995 blev solgt til Stig Husted-Andersen. I 1734 fik hun oprettet grevskabet Christiansholm, med sin da mindreårige sønnesøn som overhoved. Ideen med baronier og grevskaber var, at de skulle være stabile medspillere for kongen og staten. Mod en række privilegier måtte grever og baroner opgive den fulde dispositionsret over ejendommen og acceptere, at den skulle videregives udelt til næste generation. Systemet indførtes i 1671 af Christian 5. og ophævedes helt ved lensafløsningen i 1921.

Forholdet til bønderne i Frejlev

Fra 1500-tallet og frem var skiftende lensmænd, fogeder og ejere jævnligt i konflikt med fæstebønderne i Frejlev om rettighederne til Frejlev Skov. Bønderne var underlagt Aalholms overhøjhed, men havde alligevel Frejlev Skov som personlig ejendom, hvilket blev bekræftet i gentagne retssager, som bønderne alle vandt.

Nuværende status

Aalholm Gods er på 4550,2 hektar + Christianssæde Gods er på 1006 hektar. Stig Husted-Andersens dødsbo ejer i alt: 5556,2 hektar på Lolland og på Sjælland ejer dødsboet Store Frederikslund skov, Lekkende Gods og Beldringe skov med 1918,2 hektar.[kilde mangler] Dødsboet ejer i alt : 7474,4 hektar, dødsboet har i 2012 solgt Gottesgabe og Saunsøgård på i alt 526 hektar.[kilde mangler]

Ejere af Aalholm

Galleri

  • Aalholm i 1600-tallet
    Aalholm i 1600-tallet
  • Ålholm set fra Nysted Vandtårn
    Ålholm set fra Nysted Vandtårn
  • Familien Raben-Levetzaus ejere af Aalholm
    Familien Raben-Levetzaus ejere af Aalholm

Litteratur

Referencer

  1. ^ a b c Liisberg, Bering (1915). "Aalholm". I Blangstrup, Chr. (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 1. (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 28.
  2. ^ Fastfood-milliardær er ny ejer af historisk gods på Lolland. TV 2. Hentet 29/11-2019
  3. ^ Aalholms nye ejer er blandt Danmarks rigeste Arkiveret 20. november 2019 hos Wayback Machine. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 29/11-2019
  4. ^ Diskret ejendomsmagnat køber Husted-Andersen familiens lollandske gods Aalholm Arkiveret 8. november 2019 hos Wayback Machine. Dagbladet Børsen. Hentet 29/11-2019
  5. ^ https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=9883193
  6. ^ *I Skorpions tegn i Filmdatabasen
  7. ^ Etting, Vivian: The Royal Castles of Denmark During the 14th Century. København 2010, s. 138-140.
  8. ^ Anders Berner (2012-03-22). "Ålholms 175 biler på auktion". Ekstra Bladet.
  9. ^ Marta Gramstrup Rasmussen (2012-08-13). "Bilauktion ved Aalholm skabte kø". Folketidende. Arkiveret fra originalen 16. august 2012. Hentet 13. august 2012.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.