Anders Greis
| Anders Greis | |
|---|---|
| Født | 7. oktober 1981 (44 år) København, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Sanger, sangskriver |
| Information med symbolet | |
Anders Greis (født 7. oktober 1981 i København) er en dansk sangskriver, foredragsholder, sanger, retoriker, guitarist og trommeslager. Han er ophavsmand til 2 sange i 19. udgave af Højskolesangbogen, nemlig "Ramadan i København" og "Forårssang uden håb".
Anders Greis har undervist, vejledt og samarbejdet med adskillige sangskrivere, musikere og forfattere, heriblandt Isam Bachiri, Nana Jacobi, Özcan Ajrulovski, Wangel, Ayoe Angelica, Kristina Holgersen, Stine Pilgaard, Ida Gard, Søren Reiff, Nils Harbo, Dan Stangerup, Ludvig Brygmann m.fl.
Ramadan i København
Greis har skrevet bl.a. sangen Ramadan i København sammen med Isam Bachiri (Outlandish), Nana Jacobi og Özcan Ajrulovski. Sangen blev præsenteret i 2019 som en kandidat til at blive optaget i Højskolesangbogen, hvilket affødte kritik fra bl.a. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance.[1] 7. august 2019 bragte Politiken sangen på forsiden sammen med en kronik skrevet af Anders Greis samt de øvrige sangskrivere, hvor de fortalte om deres inspiration, da de lavede sangen, og dens sammenhæng med den danske højskolekultur.[2] New York Times skrev desuden om sangen d. 12. august 2019.[3]
Sangen blev året efter optaget som nr. 164 i den nye 19. udgave af Højskolesangbogen. Sangbogsudvalgets formand, den tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen, beskrev ved den lejlighed, at sangen fortolkede en social virkelighed for de danske muslimer og samtidig tegnede et aktuelt billede af en del af Danmark.[4] Anders Greis fortalte i interviews i bl.a. BT[5] og Frederiksborg Amts Avis [6] at han modtog trusler som følge af "Ramadan i København".
Forårssang uden håb
Anders Greis har komponeret melodien til "Forårssang uden håb" der er optaget i 19. udgave af Højskolesangbogen som nr. 293. Sangen har tekst af Stine Pilgaard og er en del af dennes roman, "Meter i sekundet", der udkom på Gutkind Forlag i 2020. Nummeret er komponeret af Anders Greis og Kristina Holgersen, indspillet af Mikkel Damgaard, der også spiller klaver på udgivelsen. Musikvideoen til nummeret er optaget i Gribskov af Martin Reinhard.
Kilder
- ^ DF og Henrik Dahl i oprør over ramadan-sang i Højskolesangbogen: »Totalt til grin!« Trine Munk-Petersen 1. august 2019 på berlingske.dk
- ^ Sangskriverne bag ramadan-sang svarer igen: Det er på høje tid, at danske muslimer får en plads i sangskatten politiken.dk 6. august 2019
- ^ https://www.nytimes.com/2019/08/12/arts/music/morgensang-denmark-ramadan-in-copenhagen.html
- ^ Jørgen Carlsen: Ramadan i København. Historier om sangene, Hojskolesangbogen.dk. Besøgt 18. november 2020.
- ^ https://www.bt.dk/musik/isam-bs-sang-ramadan-i-koebenhavn-er-optaget-i-hoejskolesangbogen-der-er-mennesker bt
- ^ https://sn.dk/Hilleroed/Anders-skrev-sang-om-ramadan-til-hoejskolesangbogen-blev-kaldt-landsforraeder/artikel/1384484 Frederiksborg Amts Avis
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Spire Denne danske musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.