Andreas Lund

Ikke at forveksle med Andreas Molbech Lund.
Andreas Lund
Født14. juni 1772 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død15. februar 1832 (59 år) Rediger på Wikidata
BopælKøbenhavn
Slagelse Rediger på Wikidata
BarnJohan Jacob Georg Lund Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseLæge Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Andreas Lund (født 14. juni 1772 i København, død 15. februar 1832) var en dansk læge. Hans søn var Johan Jacob Georg Lund, som havde en tilsvarende karriere.

Han var en søn af passagebetjent Peder Jensen Lund. Dimitteret til Københavns Universitet privat i 1789 tog han i 1796 den medicinske eksamen og disputerede det følgende år for doktorgraden. I 1802 blev han hospitalslæge i Slagelse, hvor han erhvervede sig nogen formue, navnlig ved køb og påfølgende heldigt salg af en landejendom, og hvorfra han, efter at være entlediget fra sit embede, i 1809 flyttede til København. Her praktiserede han og udnævntes i 1811 til 2. hofmedikus og til stadsfysikus. I 1812 fik han titel af professor, og i 1813 blev han medlem af Sundhedskollegiet. I 1832 blev han 1. hofmedikus, men døde 15. februar samme år.

I sin vigtige fysikatsstilling i hovedstaden formåede han næppe at gøre egentlig fyldest, i ethvert tilfælde høstede han ikke synderlig anerkendelse for sin embedsvirksomhed. I sine sidste år var han noget svagelig, og B.A. Hoppe bistod ham da som adjunkt ved fysikatet. I de lægevidenskabelige tidsskrifter har han offentliggjort mindre bidrag. Under mærket *lambda* har han i Høsts Nordiske Tilskuer givet nogle små hygiejnisk-medicinske råd og anvisninger.

I 1799 havde han ægtet Maja (Maria) Elisabeth Schartau (født 1764, død 1856), datter af stadsnotarius Andreas Schartau i Malmø.

Kilder

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.