Andrew Carnegie
| Andrew Carnegie | |
|---|---|
 Andrew Carnegie, 1913. | |
| Personlig information | |
| Født | 25. november 1835 Dunfermline, Fife, Skotland |
| Død | 11. august 1919 (83 år) Lenox, Massachusetts, USA |
| Dødsårsag | Bronkopneumoni  |
| Gravsted | Sleepy Hollow Cemetery |
| Nationalitet |  Amerikansk |
| Bopæl | Andrew Carnegie Mansion |
| Politisk parti | Republikanske parti |
| Far | William Carnegie |
| Mor | Margaret Morrison Carnegie |
| Søskende | Thomas M. Carnegie |
| Ægtefælle | Louise Whitfield |
| Børn | 1 |
| Familie | George Lauder (fætter), George Lauder, Sr. (onkel) |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | American Philosophical Society (fra 1902) |
| Profession | Erhversleder |
| Berømt for | Grundlæggelse af U.S Steel |
| Kendte værker | The Gospel of Wealth[1] |
| Bevægelse | Noninterventionisme, velgørenhed |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | American Library Association Honorary Membership (1899), Bessemer Gold Medal, æresdoktor fra det nationale autonome Universitet af Mexico (1910), Library Hall of Fame |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Andrew Carnegie (født 25. november 1835 i Dunfermline, Fife, Skotland, død 11. august 1919 i Lenox, Massachusetts, USA) var en skotskfødt amerikansk industrialist, forretningsmand og filantrop.
Carnergie udvandrede til USA med sin familie i 1848. I 1900 udgav han The Gospel of Wealth (Formuens evangelium), hvori han argumenterede for, at man som rig hellere skulle bruge sin formue på at berige samfundet frem for at bruge den på de fattige. Tidligt havde han selv arbejdet på en tekstilfabrik, og hans liv er en klassisk rags-to-riches-fortælling.
Hans første virksomhed var Pittsburgh's Carnegie Steel Company, som senere fusionerede med Elbert H. Garys Federal Steel Company og en række andre mindre virksomheder. Han blev verdens rigeste mand (foran John D. Rockefeller), da J.P. Morgan købte Carnegie Steel af ham (og omdøbte det til U.S. Steel) – og er i dag husket for sine mange donationer til institutioner (af hvilke mange også bærer hans navn). Blandt andet har han oprettet utallige biblioteker i mange lande i det britiske imperium; alene i USA over 1.600, ligesom han grundlagde flere skoler og universiteter, herunder Carnegie Mellon University i Pittsburgh. Han finansierede desuden opførelsen af koncerthuset Carnegie Hall i New York i 1890.
Carnegie blev gift med Louise Whitfield i 1887. Carnegiefamilien fik en datter.
Referencer
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.