Angina pectoris
| Angina pectoris Klassifikation | |
|---|---|
 Smertezone ved angina pectoris og akut myokardieinfarkt. | |
| Information | |
| Navn | Angina pectoris |
| Medicinsk fagområde | kardiologi  |
| SKS | DI20 |
| ICD-10 | I20 |
| ICD-9 | 413 |
| DiseasesDB | 8695 |
| MedlinePlus | 000198, 000201, 001107 |
| MeSH | D000787 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Angina pectoris (også kendt som hjertekramper, brystsmerter, iskæmiske brystsmerter, angina) er betegnelsen for et smertende ubehag i brystet udløst af iltmangel (iskæmi) i hjertet. Smerten beskrives oftest som knugende eller trykkende og befinder sig lige bag ved brystbenet (sternum) og kan eventuelt stråle ud i venstre arm og nakke, samt om i ryggen mellem skulderbladene. Angina pectoris skyldes, at der ikke kommer blod med ilt nok til hjertemusklen. Den manglende blodforsyning skyldes oftest forsnævringer af kranspulsårerne f.eks. på grund af åreforkalkning. En sådan forsnævring kan udvikle sig til en egentlig blodprop (akut myokardieinfarkt) og skal derfor altid behandles af en læge.
Man skelner mellem stabil og ustabil angina pectoris afhængigt af, om smerterne kommer uprovokerede (ustabil) eller ved bestemte udløsende faktorer (stabil) som fysisk anstrengelse, vrede eller kulde.
Behandling
Den akutte behandling under anfald består i nitroglycerin som tablet eller spray, der gives under tungen (sublingualt) og eventuelt ilt og morfin som smertelindring.
Herefter begynder en behandling, der skal forebygge nye anfald og komplikationer. Behandlingen består i:
- Hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) 75 mg én gang dagligt
- Blodtrykssænkende behandling enten med beta-blokkere (fx atenolol) eller calciumantagonister (fx verapamil)
- Langtidsvirkende nitrater (fx Isodur eller Cardopax)
Herudover skal patienten tale med sin læge om risikofaktorer og livsstil.
Ved svær ustabil angina pectoris kan man vælge en kirurgisk løsning.
- enten en udvidelse af kranspulsårene som en ballonudvidelse
- eller en by-pass, hvor den forsnævrede åre udskiftes med en anden åre, som kan tages fra benet.
Henvisninger
- Hansen, Haunsø & Schafflitzky (Red): "Medicinsk kompendium lommebog". Nyt nordisk forlag Arnold Busck, KBH 2005.
- Hippe, Hippe, Godtfredsen, Godtfredsen & Thomsen (Red): "Akutte medicinske tilstande". FADL's forlag, KBH 2003.
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.