Arsenik

Ikke at forveksle med arsen.
Arsenik

Arsenik, tidligere kendt som rottekrudt, giftmel eller hvid arsenik, er en betegnelse for giftstoffet arsen(III)oxid, As2O3, arsentrioxid.[1]

Arsenik har tidligere været brugt mod forskellige skadedyr.[2] Det har længe været brugt til at smøre skind til dyr under udstopning på bagsiden som beskyttelse mod insektangreb,[3] hvorfor udstoppede dyr skal behandles med forsigtighed ved eventuelle reparationer.

Arsenik er tungt opløseligt i koldt vand og lettere opløseligt i varmt vand. Det har ikke nogen påfaldende smag eller lugt.

Tidligere var der ret let adgang til arsenik på grund af dets anvendelse som rottegift, så det blev brugt til en del giftmord. Arsen er dog ret nemt at påvise i maveindhold og i liget (Marshprøven[4]) også lang tid efter, at offeret er begravet. Arsenet bindes bl.a. i muskler, knogler, hud, hår og negle.

I visse egne af Østrig, i Steiermark, blev arsenik før i tiden regelmæssigt indtaget i små mængder af både mænd og kvinder for at give kroppen fyldighed og for at give huden et smukt udseende. Arsenik mentes også at lette vejrtrækningen i bjergene, hvorfor bjergvandrere lod et stykke arsenik langsomt opløse sig i munden.[5] Også heste blev af og til "styrket" med arsenik.

Symptomer på forgiftning med arsenik er bl.a. hurtigt indsættende mavesmerter, opkastning og voldsom diarre.[6]

Arsenik bruges sammen med A-vitamin i den medicinske behandling af akut promyelocytleukæmi (APL), en aggressiv kræftform.[7]

Falske venner

Bemærk at det engelske ord arsenic og det svenske ord arsenik begge er betegnelser for grundstoffet arsen og dermed er såkaldt falske venner. På engelsk kaldes arsenik for arsenic trioxide og på svensk kaldes det for arseniktrioxid eller vit arsenik.

Referencer

  1. ^ "arsen". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. ^ Bergsøe, Paul (1972). Kemi på en anden måde. Rosenkilde og Bagger. s. 301-302.
  3. ^ Johnston, James F.W. (1863). Hverdagslivets Chemi. København: P.G. Philipsens Forlag. s. 512.
  4. ^ Bergsøe, Paul (1972). Kemi på en anden måde. Rosenkilde og Bagger. s. 301-302.
  5. ^ Johnston, James F.W. (1863). Hverdagslivets Chemi. København: P.G. Philipsens Forlag. s. 430.
  6. ^ Lægeforeningens Medicinfortegnelse 2003/2004. København: Lægeforeningens Forlag. 2003. s. 840. ISBN 87-7891-081-1.
  7. ^ Primær diagnostik, behandling og opfølgning af akut promyelocytleukæmi (APL) [1]
Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.