Aventoft
| Aventoft | |
| Våben | Beliggenhed |
| Administration | |
| Land | |
|---|---|
| Delstat | Slesvig-Holsten |
| Kreis | Nordfriesland |
| Amt | Sydtønder |
| Borgmester | Christine Harksen |
| Statistiske data | |
| Areal | 14,47 km² |
| Højde | 1 m |
| Indbyggere | 448 (31/12/2018) |
| - Tæthed | 31 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | NF |
| Postnr. | 25927 |
| Tlf.-forvalg | 04664 |
| Koordinater | 54°53′N 08°49′Ø / 54.883°N 8.817°Ø |
| Hjemmeside | www.amt- wiedingharde.de |
| Beliggenhed af Aventoft i Nordfrislands kreds | |
Aventoft (dansk/tysk) eller Oowentoft (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende direkte ved den dansk-tyske grænse i det nordvestlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydtønder kommunefællesskab (Amt Südtondern). Landsbyen er sogneby i Aventoft Sogn. Sognet lå i Viding Herred (Tønder Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.
Geografi
Aventoft er første gang nævnt 1462. Forleddet er afledt af personnavnet oldnordisk Agni, som står i forbindelse med gotisk agis (≈skræk, rædsel)[1][2].
Aventoft var tidligere en ø, men blev ved inddigningen af Gudskogen 1566 gjort landfast. Der er nu tale om en gest-ø (≈en sandbanke omgivet af marskland). Kommunens øvrige del ligger meget lavt og består især af ler og klægjorder. I nærheden af byen lå forhen den hertugelige avslgård Foggebøl (på dansk også Fogebøl, på tysk Foggebüll)[3]. I Aventoft fandtes tidligere en dansk skole, som blev nedlagt 1970 og eleverne overflyttet til Humtrup.
Kommunen består af bebyggelserne Aventoft, Hungerborg (Hungerburg) mod øst og Rosenkrans (også Rosenkrands, Rosenkranz) mod vest. Desuden ligger der flere mindre bebyggelser og gårde såsom Broderskog (Broderskoog), Døtgebøl (Dötgebüll), Fiskerhuse (Fischerhäuser), Fresod (Freesott), Fresmark (Freesmark), Fuglehallig (Vogelhallig), Klint, Merlingshuse (Merlingmark), Nambøl (Nambüll)[4], Nymark, Okholm, Ringsværre (Ringswarft) og Teglmark. Med etableringen af den dansk-tyske grænse i 1920 kom en del af husene i landsbyen Rosenkrans til den danske side (Rudbøl i Højer Sogn).
Den romanske Aventoft Kirke (de) er fra 1200-tallet. Det neoromanske tårn kom til i 1911 under prøjserne.
Kendte
- Svend Andersen (født 8. marts 1948)
Litteratur
- J.P. Trap: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, bind I-II; Kjøbenhavn 1864 Arkiveret 13. juli 2018 hos Wayback Machine
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne/Die Ortsnamen Südschleswigs, 2. bind, København 1979. s. 11
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 134
- ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, side 175
- ^ sml. Niels Bøgh Andersen: Fiskersøn fra Aventoft, 1983 / 2018 (e-bog)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.

