En backbencher er i Westminster-modellen og beslægtede parlamentariske systemer betegnelsen for et menigt medlem af en parlamentarisk forsamling, oprindelig Underhuset (engelsk: House of Commons) i Det Forenede Kongerige, som ikke varetager ministerpost eller anden ledende partifunktion (fx ordførerfunktion) og derfor typisk befinder sig nederst i partiets interne hierarki.^[1][2]

Begrebet udspringer af Underhusets fysiske indretning, hvor regeringens ministre og oppositionsledelsen traditionelt sidder på de forreste bænke over for hinanden, mens de mindre profilerede medlemmer uden centrale tillidsposter er placeret på de bagerste bænke (”back benches”); herfra er udtrykket overført til andre parlamentariske forsamlinger.^[2]

Backbenchere kan søge politisk synlighed og avancement ved at markere sig i plenardebatter, navnlig ved at stille, ofte taktisk eller skarpt formulerede og intrigante, spørgsmål til modpartens politiske ordførere eller ministre. I denne rolle kan de i politisk jargon omtales som et slags ”tæskehold”, idet de forventes at presse modstanderne gennem kritiske spørgsmål og angreb under de store debatter i salen.^[2]

Udtrykket backbencher bruges ikke generelt ikke i dansk politik, men konceptet er alligevel velkendt. Det er på tværs af partier praksis, at nyvalgte folketingsmedlemmer får plads på bagerste række i folketingssalen. Rækken kaldes for Grebningen og er placeret tæt på embedsmandslogen.^[3][4][5]

• Det britiske parlament
• Overhuset

1. ^ "backbenchers". Lex. 2012-02-07. Hentet 2025-12-28.
2. ^ ^{a b c} Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. København: Aschehougs. s. 111. ISBN 978-87-11-31440-1.
3. ^ Dall, Casper (16. juli 2013). "'Jeg troede, korpsånden var større'". Information. Hentet 29. december 2025.
4. ^ "Klar til en plads i grebningen". Lokalt Indblik. Hentet 29. december 2025.
5. ^ "Folketingstidende, 21. november 2024" (PDF). Folketingstidende. 21. november 2024. s. 41. Hentet 29. december 2025.