Beate Baumann
| Beate Baumann | |
|---|---|
| Født | 28. juli 1963 (62 år) Osnabrück, Niedersachsen, Tyskland |
| Politisk parti | CDU |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Gymnasium Carolinum |
| Beskæftigelse | Kontorchef, embedsmand, politisk rådgiver |
| Fagområde | Biografi, politisk rådgivning |
| Arbejdssted | Berlin |
| Information med symbolet | |
Beate Baumann (født 28. Juli 1963 i Osnabrück) er en tysk politisk rådgiver. Hun var kontorchef i Forbundskansleriet under Angela Merkel fra 2005 til 2021 og var derudover særlig rådgiver for kansleren sammen med Eva Christiansen[1].
Liv
Efter afsluttet studentereksamen fra Gymnasium Carolinum i Osnabrück studerede Baumann engelsk og tysk sprog og litteratur i Münster og Cambridge og bestod sin statseksamen i Münster i 1990. Allerede medens Baumann studerede, var hun politisk aktiv, f.eks. var hun medlem af forretningsudvalget i Junge Union i Niedersachsen. Senere blev hun i 1992, på anbefaling af Christian Wulff, Angela Merkels rådgiver i Ungdomsministeriet og flyttede med som kontorchef, da Merkel blev miljøminister i 1995. Da Merkel blev valgt som generalsekretær for CDU i 1998 fulgte Baumann med til Konrad-Adenauer-Haus, hvor hun også kortvarigt var leder af planlægningsafdelingen. Baumann fulgte Merkel videre, da hun ved siden af sit hverv som formand for CDU blev formand for CDU/CSU-parlamentsfraktionen i Forbundsdagen i 2002, hvor Baumann blev kontorchef i Jakob-Kaiser-Haus. Da Merkel blev valgt til forbundskansler, blev Baumann kontorchef i Forbundskansleriet, hvor hun sad fra d. 22. november 2005 til d. 8. december 2021[1]. Sammen med bl.a. Eva Christiansen, var Baumann en af de nærmeste rådgivere for Merkel og deltog således også i kanslerens morgenbriefinger. Baumann blev set som en af de mest magtfulde kvinder i CDU og tysk politik[2].
Biografi om Angela Merkel
I 2024 udgav Baumann og Merkel sammen biografien 'Freiheit - Erinnerungen 1954 - 2021', der udkom på flere forskellige sprog, på dansk 'Frihed'. Merkel har udtalt, at bogen var en fælles proces, hvor de hver skrev forskellige dele af biografien[3].
Referencer
- ^ a b Amann, Melanie (10. december 2021) "Die heimliche Macht in Zimmer LE 7.401", Spiegel, hentet d. 23. decemeber 2024
- ^ Neukirch, Ralf; Schult, Christoph (29. Juni 2003) "Der Männerbund" Spiegel, hentet d. 23. december 2024, ISSN 2195-1349.
- ^ Video: Angela Merkel im Deutschen Theater – die Buchpremiere LIVE! Spørgsmål blev stillet af journalist Anne Will. Længde: 121 Min.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.