Belarusere

Belarusere
(беларусы, белору́сы)
Antal
15 millioner på verdensplan (inkl. mere end 8 millioner i Belarus)
Områder med store befolkninger
BelarusBelarus: 8.159.073[1]
RuslandRusland807.970[2]
UkraineUkraine275.800[3]
KasakhstanKasakhstan111.924[4]
LetlandLetland68.174[5]
CanadaCanada50.000 – 70.000[6]
BrasilienBrasilien45,000 – 80,000[7]
PolenPolen48.700[7]
LitauenLitauen42.866[8]
EstlandEstland17.241[9]
Etnografi
SprogBelarusisk, russisk
ReligionHovedsageligt russisk ortodoks kristne med et mindretal af katolikker.
Relaterede etniske grupper
Andre slaviske folkeslag, specielt østslavere (russere, ukrainere, rutenere)

Belarusere (belarusisk: беларусы, russisk: белору́сы) eller hviderussere er et slavisk folkeslag, der for størstedelen bor i Belarus, men med store mindretal i nabolandene Rusland, Ukraine, Polen og Litauen samt spredt ud over det gamle Sovjetunionen.

Sprog

Uddybende Uddybende artikel: Belarusisk
Uddybende Uddybende artikel: Russisk

Belarusere taler belarusisk og russisk, som er tætforbundne slaviske sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie. Mens modersmålet for belarusere er belarusisk, taler de fleste også russisk, og bruger det ofte som dagligdagssprog, specielt i hovedstaden Minsk samt andre større byer.[kilde mangler]

Både belarusisk og russisk skrives med det kyrilliske alfabet, der blev opfundet af de græske missionærer Sankt Kyrillos og Methodios i 900-tallet. Der er dog små varianter på det belarusiske og russiske kyrilliske alfabet.

Etymologi

Benævnelsen “russer” (kyrillisk: русские, tr. russki) stammer fra det gamle folkeslag rus, der anses som forfædre for både russere, belarusere og ukrainere. Derimod er oprindelsen af “rus” omstridt. To sprogforskere, Vilhelm Thomsen fra Danmark og den tysk-russiske Ernst Eduard Kunik, står bag den hypotese, der har opnået størst accept.[kilde mangler] Ifølge hypotesen stammer "rus" fra finsk, der anvender deres benævnelse for Sverige (finsk: Ruotsi) om det russiske folk.[kilde mangler] Sikkert pga. den tidlige forbindelse mellem skandinaviske vikinger og russerne omkring Kijev.

Oprindelsen af præfikset "hvide" er også noget usikker. Eventuelt kan det hænge sammen med, at de tidlige russiske regenter havde hvidfarvede kåber for at afskille sig fra de tidligere romerske, (som bar lilla) og byzantinske ledere (rødt). Alternativt kan det referere til de fire farver for kompasretningerne brugt i mange centralasiatiske kulturer, hvor hvid indikerer vest.[kilde mangler]

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Hvideruslands historie

Det belarusiske folks tidlige historie begynder med slaviske folkeslags emigration og ekspansion ud i Østeuropa i løbet af 500 til 700-tallet. De tidlige østslaviske stammer bosatte sig i det nuværende Belarus, Rusland og Ukraine, hvor de blandede sig med og assimilerede eksisterende folkeslag, bl.a. de baltiske stammer jotvingerne, Dneprbaltere i Belarus, finner i Rusland og steppenomader i Ukraine. Den tidlige etniske integration med andre folkeslag hjalp med til den gradvise differentiering af de tre østslaviske folkeslag. Belaruserne stammer sandsynligvis fra en sammenblanding af de tre østslaviske stammer krivichi, Drehovichi og radmichi samt flere forskellige baltiske stammer,[kilde mangler] specielt i den vestlige og nordvestlige del af vore dages Belarus.[kilde mangler]

Belaruserne (østslaverne) var på dette tidspunkt hedninger og animister, deres økonomi var baseret på landbrug og handel med landbrugsvarer, vildt, pels, honning, bivoks og rav.[kilde mangler]

I løbet af 800 og 900-tallet oprettede skandinaviske, hovedsageligt svenske, vikinger handelsruter med det byzantinske rige, der gik igennem belarusiske områder. I denne periode blev de belarusiske folkeslag regeret af skandinaviske vikingekonger. De blandede østslaviske/skandinaviske riger, (kijevriget), allierede sig med Østrom mod bulgarske nomadestammer, der på dette tidspunkt overstrømmede regionen. Gennem alliancen med det kristne, byzantinske rige blev der åbnet for en kristen omvendelse af de hedenske belarusere.

Commonwealth of Polish Kingdom and Grand Duchy of Lithuania in the 17th century      Kongedømmet Polen      Hertugdømmet Preussen, polsk len      Storfyrstendømmet Litauen      Hertugdømmet Kurland og Semgallen      Livland

Belarusere ser deres historiske rødder i Storfyrstendømmet Litauen og videre tilbage til kijevrusserne. I det 1200-1700-tallet kendtes belaruserne hovedsageligt under benævnelsen russisk: Русины, tr. rusiny, på dansk også kendt som rutenere eller litvins, litauere. Litauer kommer af det litauiske storfyrstendømme, de var en del af. Fra starten af 1800-tallet blev de belarusiske folkeslag underlagt det Russiske Kejserrige.[kilde mangler]

Efter første verdenskrig levede belarusere med varierende grad af selvstændighed. Først som den kortlivede Hviderussiske nationale republik (19181919) og derefter som den sovjetiske republik Hviderussiske SSR (19191991). Efter Sovjetunionens opløsning i 1990'erne fik Belarus fuld selvstændighed i 1991.

I forhold til befolkningsstørrelsen led det belarusiske folk destørste tab under anden verdenskrig. Omkring en fjerdedel af folket gik tabt under krigen, hundredtusindvis blev deporteret som slavearbejdere, 9.200 landsbyer og 1,2 millioner huse blev ødelagt. I større byer som Minsk og Vitebsk blev over 80% af alle huse ødelagt. Alligevel formåede belaruserne at føre en effektiv guerillakrig mod de nazistiske besættelsestropper.

Religion

Josaphat Kuncevyc, belarusisk/ukrainsk katolsk helgen
Uddybende Uddybende artikel: Russisk ortodoks kristendom
Uddybende Uddybende artikel: Katolsk kristendom

Langt størstedel af belaruserne er kristne. Omkring 80% græsk ortodokse og 20% katolikker.[kilde mangler]




Noter

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.