Birsay

Birsay sogn med Brough of Birsay i baggrunden

Birsay (oldnordisk: Birgisherað)[1] er et sogn i det nordvestlige hjørne af MainlandOrkneyøerne, Skotland. Næsten al jorden i sognet er anvendt til landbrug, hovedsageligt græsarealer brugt til opdræt af kødkvæg. Der findes adskillige oldtidsminder i sognet.

To vigtige oldtidsminder vedligeholdes af Historic Scotland og tiltrækker mange besøgende til området om sommeren. Det drejer sig om de forhistoriske og nordiske bosættelser på tidevandsøen Brough of Birsay samt ruinerne af Earl’s Palace på Mainland overfor, ved den nordlige ende af landsbyen.

På den vestlige del af Orkneys nordkyst findes der yderligere spor efter forhistoriske mennesker, herunder de velbevarede ruinerne ved Broch of Gurness, der er et broch-kompleks fra jernalderen.

Earl’s Palace

Earl’s Palace blev opført i 1500-tallet.
Uddybende Uddybende artikel: Earl's Palace (Birsay)

Paladset fra slutningen af 1500-tallet blev opført af Robert Stewart, 1. jarl af Orkney (1533–1593).[2] Selvom bygningen i dag er stærkt forfalden, kan det ses, at den bestod af fire fløje omkring en åben gårdsplads med små tårne i hjørnerne – en usædvanlig bygningsform i Skotland på dette tidspunkt og uden fortilfælde i den nordlige del af landet. Årstallet 1574 var tidligere indhugget over hovedindgangen (vendt mod syd). Bygningen har været ubeboet siden slutningen af 1600-tallet. Oprindeligt var den tilknyttet indhegnede haveanlæg, en bueskydningsbane og en bowlingbane. Denne bygning udgjorde sammen med Earl's Palace (Kirkwall) og Scalloway CastleShetlandsøerne (alle under Historic Scotland) hovedresidenserne for Stewart-jarlerne af Orkney på Northern Isles.

St Magnus Church

St Magnus Church
Uddybende Uddybende artikel: St Magnus Church (Birsay)

I nærheden af paladset ligger sognekirken St Magnus’ Kirke i Birsay og Harray (Church of Scotland; åben om sommeren). Arkitektoniske fragmenter i murene samt arkæologiske undersøgelser af fundamenterne tyder på, at dette var placeringen af Orkneyøernes første domkirke i 1000-tallet, kendt som Christchurch, grundlagt af jarl Thorfinn den Mægtige (død ca. 1065) efter hans hjemkomst fra en pilgrimsrejse til Rom. Bispesædet blev i den senere del af 1100-tallet flyttet til St Magnus Cathedral i Kirkwall, selvom Orkneys biskopper fortsat havde en residens i Birsay (kendt under det latinske navn Mons Bellus) frem til senmiddelalderen.

Den nærliggende bro kan ligeledes have middelalderlig oprindelse.

Se også

Referencer

  1. ^ Anderson, Joseph (red.) (1893) Orkneyinga Saga. Oversat af Jón A. Hjaltalin & Gilbert Goudie. Edinburgh. James Thin og Mercat Press (genoptryk 1990). ISBN 0-901824-25-9
  2. ^ Historic Environment Scotland: Earl's Palace, Birsay. Hentet 17/12-2025

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.