Blaagaard/KDAS
| Blaagaard/KDAS | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Grundlagt | 1859 |

Blaagaard/KDAS var et lærerseminarium i Søborg, der opstod i 2008 i forbindelse med sammenlægningen af Københavns Dag- og Aftenseminarium og Blaagaard Seminarium. Fusionen var en del af professionshøjskolen UCC.[kilde mangler] I august 2016 flyttede personale og studerende til nye bygninger på Campus Carlsberg, hvor Professionshøjskolen UCC (senere omdøbt Københavns Professionshøjskole) har samlet en lang række uddannelser.[kilde mangler]
Historie
Blaagaard Seminarium fører sit navn tilbage til det lærerseminarium, der startede i hovedbygningen på Blågård på Nørrebro i 1791, men det flyttede til Jonstrup i 1808 og kom derved til at hedde Jonstrup Seminarium;[1][2] men dette blev nedlagt i 1990.[3]
Det nye Blaagaard har et senere grundlæggelsesår, idet højskolemanden Jeppe Tang startede det nye seminarium i 1859 i lejede lokaler i Blågårdsgade 14.[1][2] I 1863 fik seminariet sin første nybygning, også i Blågårdsgade. Senere flyttede det til Ravnsborggade på Nørrebro, senere ud til Emdrup, så ind til Hindegades Skole i 1923 og i 1933 tilbage til Nørrebro til Kapelvejens Skole, hvor der var seminarium i den ene ende af bygningen og drengeskole i den anden ende.[kilde mangler] I 1963 flyttede seminariet til Mørkhøj Parkallé 5, Søborg.[kilde mangler]
Fra grundlæggelsen havde Blaagaard udelukkende været et mandeseminarium, men fra 1947 kunne også kvinder optages.[kilde mangler] I 1955 gik seminariet fra at være privatejet til at være selvejende institution.[kilde mangler] I 1984 blev seminariet sammenlagt med Statsseminariet på Emdrupborg, der havde ligget på det sted i Emdrup, hvor Blaagaard på et tidspunkt lå, og hvor også Danmarks Lærerhøjskole (nuværende Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) havde til huse.[kilde mangler]
I 1992 blev det gamle Blaagaard Seminarium sammenlagt med Jonstrup Seminarium og i 2008 fulgte en fusion med Københavns Dag- og Aftenseminarium med navnet Læreruddannelsen Blågård/KDAS.[kilde mangler] I 2012 påbegyndtes et tæt samarbejde med Zahles Seminarium med henblik på den fusion med dette, der endeligt gennemførtes i august 2016.[kilde mangler]
Forstandere/rektorer
- 1859–1904 Jeppe Tang
- 1904–1927 Niels Tang
- 1927–1958 Valdemar Jørgensen
- 1958–1984 Svend Henriksen
- 1984–1996 Else Marie Sejer Larsen
- 1996–2002 Laust Joen Jakobsen
- 2002–2008 Mogens Cranil
I 2008 blev rektorstillingen nedlagt, og den daglige leder betegnes nu uddannelseschef. Tove Hvid blev udnævnt til denne stilling i 2008.
Kendte dimittender
- 1869 – Enevold Sørensen
- 1900 – Jens Thamdrup
- 1901 – Hjalmar Gammelgaard
- 194_ – Ernst Bruun Olsen
- 1961 – Keld Jørgensen
- 1971 – Helle Degn
- 1974 – Bjarne Reuter
- 1998 – Rigmor Dam
Eksterne henvisninger
- Seminariets hjemmeside Arkiveret 16. april 2014 hos Wayback Machine
- Jens Jensen: Historiske Efterretninger om det blaagaardjonstrupske Seminarium, 1841, https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=820030-katalog%3A753246
- J. Boisen Schmidt: Til duelige skoleholderes dannelse – Jonstrup Statsseminarium 17909-1990, 1992, https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=159027-lokalbibl%3A20081899
- Blaagaards Seminarium – Festskrift ved seminariets 75 års jubilæum, 1934, https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=850330-katalog%3A000001681
- Blaagaard Seminarium 100 år – 1859 - 15. juni - 1959, 1959, https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=800010-katalog%3A99122262428505763
Referencer
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.