Blitzhukommelse

Blitzhukommelse (eller flashbulb erindring der er delvist oversat fra det engelske flashbulb memory — blitzpære erindring) er meget levende og langvarige erindringer, der ofte angår personlige minder i forbindelse med vigtige begivenheder. For eksempel har mange mennesker ment at kunne huske, hvor de var og hvad de lavede, da de hørte om terrorangrebet den 11. september 2001 eller da de hørte at Olof Palme var blevet myrdet.

Det har dog vist sig, at sådanne erindringer ikke er så præcise som det normalt antages. I nogle tilfælde er de fuldstændig usande.[1] En undersøgelse i forbindelse med terrorangrebet den 11. september 2001 fandt at det der kendetegnede blitzhukommelse frem for dagligdags erindringer var en større tiltro til erindringen snarere end overensstemmelse mellem erindringen umiddelbart dagen efter og 32 uger efter.[2]

I psykologien betegnes fænomenet “blitzerindringer” – med henvisning til, at de begivenheder, der udløser den slags stærke erindringer, så at sige kaster lys og betydning over vores personlige omgivelser, når vi oplever den slags overrumplende nyheder. Begrebet blev introduceret i 1977 af to amerikanske forskere, Roger Brown og James Kulik.

Se også

Henvisning

  1. ^ Svein Magnussen (2009). Vidnepsykologi - pålidelighed og troværdighed i dagligliv og retssal. Klim.
  2. ^ Jennifer M. Talarico og David C. Rubin (2004). "Confidence, not consistency characterizes flashbulb memories" (PDF). Psychological Science. 14 (5): 455-461. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. august 2017. Hentet 16. november 2009.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.