Bogomiler

Bogomilerne (anden skrivemåde: Bogumiler; slavisk: „Guds venner“) var et strengt asketisk levende kristent trosfællesskab med et doketisk, dualistisk læresystem. Bevægelsen havde hjemsted på Balkanhalvøen. Dets medlemmer troede bl.a. på en mægtig Satan som modspiller til Gud, et synspunkt, som i løbet af 1000-tallet også bredte sig til Vesteuropa. Bogomilerne afviste Sakramenterne, dåb og ikondyrkelse.

Bevægelsens navn kan muligvis føres tilbage til en legendarisk bulgarsk landsbypræst ved navnet Bogomil, som levede under den bulgarske kong Peter 1 (927–969) (også Bogumil, af bulgarsk Богомил „yndet af gud“, af бог bog „gud“ und мил mil „yndet, kær“) eller til den dengang udbredte slaviske religiøse formel Bog milui „Gud forbarme sig over dig“.[1][2]

Bogomil-bevægelsen udbredte sig fra 900-tallet til 1400-tallet fra Bulgarien i det Det Byzantinske Rige til de andre balkanlande og Rusland. Gennem berøringer til korsriddere, købmænd og vandreprædikanter i det 12. århundrede kom de dualistisk-religiøse trossamfund i Østeuropa i kontakt til tilsvarende grupper af katharer og patarenere i Vest- og Centraleuropa. Ifølge overleveringerne deltog en bogomilsk biskop ved navn Niketas ved katharernes synode i 1167 i Saint-Félix-de-Caraman.[3]

Snarere end præsten Bogomil viser trosindholdet tilbage til en oprindelse i en ældre dualisme, som foretrædes af manikæerne og paulikanerne. Derudover findes der i troen anskueliggørende myter hentet fra bulgarsk-slavisk sagngods og indhold fra apokryfe skrifter.

Fra 1000-tallet og frem udviklede bogomilismen sig i radikale og moderate retninger. Den dualistiske grundholdning førte til en dæmonisering af den materielle verden, til en afvisning af såvel dele af Det Gamle Testamente, ikondyrkelse, den almindelige gudstjeneste, de fleste sakramenter, religiøse symboler, som kirkens hierarki. Dette bragte bogomilerne i strid både med de store kirker (Vesteuropas katolske kirke og Østeuropas (græsk-)ortodokse) og med stat og samfund.[4]

Referencer

  1. ^ Gerhard Herm: Der Balkan. Das Pulverfaß Europas. Econ Verlag, Düsseldorf u. a. 1993, ISBN 3-430-14445-0, S. 131; Theologische Realenzyklopädie. Bd. 7, Walter de Gruyter, New York/Berlin 2002, S. 29ff.
  2. ^ Stefan Kube: Skabelon:Webarchiv. In: Enzyklopädie des europäischen Ostens der Alpen-Adria-Universität Klagenfurt.
  3. ^ Hubert Jedin (Hrsg.): Handbuch der Kirchengeschichte. Band III/2. Freiburg 1968, S. 126–127.
  4. ^ Srećko M. Džaja: Bogomilen. In: Edgar Hösch, Karl Nehring, Holm Sundhaussen (Hrsg.): Lexikon zur Geschichte Südosteuropas. Wien/ Köln/ Weimar 2004.
ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.