Bokslund

Bokslund (dansk) eller Boxlund (tysk) er en landsby beliggende sydvest for sognebyen Fjolde mellem Arlåen og Egstok Å (Eckstockau) i Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Fjolde kommune i Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører Bokslund til Fjolde Sogn. Sognet lå i Nørre Gøs Herred (Bredsted Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[1].

Bokslund er første gang nævnt 1478. Forleddet er gen. sing. af dyrenavnet buk, glda. buk, oldn. bukkr (sjældent bokkr). Skrivemåde med -o- (fra og med 1621) må anses for oversættelser til neder- eller højtysk. I udtaleformerne reflekterer o og ù begge et gammelt kort u. Efterleddet er lund for en lille skov eller trægruppe[2].

Omegnen er landsbrugspræget. Arlåen danner syd for Bokslund sognegrænsen til Svesing Sogn i Sønder Gøs Herred, den syd for Arlåen beliggende naboby Højfolde hører allerede under Svesing Sogn.

Tæt ved Bokslund ligger Agebro (Ackebroe). Bebyggelsen ligger på begge sider af Arlåen ved landevejen fra Flensborg til Husum, oprindelig bestående af en kro på den til de kongelige besiddelser hørende nordside af åen og en vandmølle på den til de hertuglige besiddelser hørende sydside af åen. Kromanden og mølleren var henholdsvis kongelig og hertuglig tolder[2].

Noter

  1. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1863, 3. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 158
  2. ^ a b Anders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, 4. bind, København 1979-1984. s. 443

54°33′55.03″N 9°9′1.92″Ø / 54.5652861°N 9.1505333°Ø / 54.5652861; 9.1505333

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.