Breakdance

Breakdance er en gadedans, hvis forløber Uprock opstod i South Bronx, i New York City i slutningen af 1960'erne. Det var ofte fattige gadebørn, der brugte dansen til at tjene penge. Breakdance er en del af Hiphop-kulturen.
Trenden startede i 1970'erne, hvor blandt andet DJ Kool Herc, fandt på at forlænge de oprindelige breaks i musikken, med sine egne lyde og beats, så disse blev længere end de originale. I disse længere breaks blev det almindeligt at underholde med dans – og breakdance var opstået.
I breakdance konkurreres der i kampe. Det at kæmpe mod hinanden vil sige, at man konkurrerer mod hinanden ved, at det er to hold eller dansere, som danser på skift på et bestemt område. kampen bliver ofte afgjort af en dommer, men kan også afgøres af publikum.
Breakdance i Danmark

I Danmark kom dansen til i 1983, og blev startet af en gruppe unge B-boys på Strøget i København. Mange af de største breakere var fra det område, hvor breakdance allerede var et kendt fænomen, sammen med resten af Hip-Hop kulturen. Nogle af dem, der lagde ud med dansen til at begynde med, var blandt andre manuskriptforfatteren Nikolaj Peyk og skuespilleren Lars Ranthe.
B-boy
B-boy er hiphop-terminologi for «break-boy», eller en person, der er dedikeret til hiphop-kulturen. En B-boy sættes oftest i direkte forbindelse med en person, som beskæftiger sig med breakdance. 'Break' henviser til pausen i musikken hvor der kun er instrumental- eller slagtøjs-rytme. Det var her at B-boys gik på gulvet for at overgå hinandens danse.
En B-boy kan også være en, der beskæftiger sig med rap, graffiti og turntablism (dj-ing), eller andre former for streetdance.
B-girl er tilsvarende for «breaker-pige».
Se også
Eksterne henvisninger
- www.bboy.org/wiki/index.php/Bboy_Dictionary Arkiveret 22. april 2007 hos Wayback Machine (Engelsk)
- http://breakdance.dk Arkiveret 18. marts 2009 hos Wayback Machine
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.