Brigitte Bardot
Brigitte Bardot, 1962
Personlig information
Fulde navn	Brigitte Anne-Marie Bardot
Andre navn(e)	BB
Født	Brigitte Anne-Marie Bardot 28. september 1934 Paris, Frankrig
Død	28. december 2025 (91 år) Saint-Tropez, Frankrig
Dødsårsag	Kræft
Gravsted	cimetière marin de Saint-Tropez
Nationalitet	Fransk
Religion	Katolicisme
Ægtefælle	Roger Vadim (1952-1957, skilt) Jacques Charrier (1959-1962, skilt) Gunter Sachs (1966-1969, skilt) Bernard d'Ormale (1992-nu)
Partner	Serge Gainsbourg (1967-1970)
Børn	En søn, Nicolas Charrier
Uddannelses­sted	cours Hattemer, Conservatoire de Paris
Beskæftigelse	Skuespiller, model, sanger
Aktive år	1952-1973
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Æreslegionen Den gyldne arks orden David di Donatella for bedste udenlandske skuespillerinde (1961) prix Paul-Léautaud (1996) Prix des intellectuels indépendants[1] (2003) med flere
Signatur
Eksterne henvisninger
Brigitte Bardots hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Brigitte Anne-Marie Bardot (født 28. september 1934 i Paris, død 28. december 2025^[2]) var en fransk skuespillerinde og dyreværnsforkæmper. Som sangerinde udgav hun i 1964 en LP.^[3]

BB, som hun blev kaldt, var oprindeligt mørkhåret^[4] og begyndte som 5-årig at tage timer i ballet. Som 14-årig blev hun opmuntret af sin mor til at være model for en venindes hatte. I 1949 kom hendes billede på forsiden af den franske udgave af Elle. Det fangede Roger Vadims blik, og han skaffede hende en rolle i Pigen i bikinien.^[5] Med affarvet hår blev Bardot en af 1950'ernes mest eksponerede filmstjerner efter sit internationale gennembrud i Gud skabte kvinden (fransk titel: Et Dieu créa la femme - 1956), som vakte forargelse og skandale overalt og blev fordømt af den katolske kirke, men indtjente en formue.^[6] Instruktøren var hendes ægtemand Roger Vadim, der havde giftet sig med Bardot i december 1952, mens hun stadig var mørkhåret.^[7] Dette første ægteskab blev dog kortvarigt, og det enorme postyr omkring Gud skabte kvinden fik Bardot til at udtale, at hun ville ønske, hun aldrig var født.^[8]

I 1959 giftede Bardot sig med skuespilleren Jacques Charrier ^(en), og 19. januar 1960 blev deres søn Nicolas født. Ægteskabet var yderst stormfuldt, og i september samme år forsøgte Bardot at begå selvmord. Hun fuldførte dog filmen Sandheden, som blev nomineret til en Oscar som årets bedste fremmedsproglige film.^[5] Men to år senere blev ægteskabet med Charrier opløst, og sønnen voksede op hos sin far.

Hendes tredje ægteskab var med den tyske playboy Gunter Sachs ^(sv), barnebarn af Opels grundlægger. Han indledte sin stormkur i maj 1966 med at kaste rosenblade ned fra en helikopter over hendes have i Saint-Tropez ^(no). Det imponerede hende så meget, at de blev gift 14. juli 1966 i Las Vegas, efterfulgt af et rastløst jetset-liv. I 1967, da de var det mest glamorøse par i Paris, indspillede Bardot sangen "Je t'aime moi non-plus" sammen med Serge Gainsbourg - som hun derefter indledte en hemmelig affære med. Hun tryglede Gainsbourg om ikke at udgive sangen; det gjorde han heller ikke, men lavede i stedet en indspilning med Jane Birkin.^[9]

Hverken Bardot eller Sachs var lykkelige mennesker, og de blev skilt i oktober 1969. Bardot fortalte om flere selvmordsforsøg, hvor hun skar sine håndled over, tog sovepiller og prøvede at tage gas. Da hun var i slutningen af trediverne, drak hun dagligt to flasker champagne samt tre flasker vin.^[10] I 2011 tog Günter Sachs sit liv i sit hjem i Gstaad. Det tog hårdt på Bardot. Sachs havde, til ære for hendes franske ophav, givet hende en trikolor-ring til brylluppet, som hun senere solgte; men som den generøse mand, han var, købte Sachs den igen og skænkede hende den for anden gang.^[11]

Bardots holdninger fik Simone de Beauvoir til at skrive Brigitte Bardot og Lolita-syndromet, hvor hun forudså de problemer, stjernen ville komme ud for.^[12]

I fyrreårsalderen ændrede Bardot imidlertid helt sin tilværelse og trak sig tilbage for at tale dyrenes sag. I 1986 solgte hun store dele af sin smykkesamling for at grundlægge organisationen La Fondation Brigitte Bardot (FBB), med status som overvåger af Frankrigs dyrebeskyttelse. I 1987 solgte hun sine erindringer til fordel for dyrene.^[13] Da hun fyldte 80, udtalte hun: "Jeg gav min ungdom og skønhed til mændene. Nu vil jeg gi' min visdom til dyrene. Jeg ønsker ingen hyldest, kun bidrag til min dyrebeskyttelsesfond." ^[14]

Brigitte Bardot var fortsat bosat i Sydfrankrig og gjorde sig i sine sidste år bemærket ved sin modstand mod islam, indvandring og homoseksuelle. I Åbent brev til mit fortabte Frankrig advarede hun mod følgerne af islamisk indvandring.^[15] Hun blev flere gange dømt for racistiske og diskriminerende udtalelser. Hun var modstander af hvalfangst og støttede Sea Shepherd, som opkaldte en trimaran efter hende.

Da hendes søn Nicolas Charrier 27. september 1984 giftede sig med en norsk pige, Anne Line Bjerkan, var Bardot ikke inviteret til brylluppet. Parret boede i Oslo igennem mere end fyrre år, hvor Bardot første gang mødte sine to børnebørn, Anna-Camilla og Thea-Jospehine 16. august 1992, da hun giftede sig med Bernard d’Ormale. Hendes søn ønskede aldrig opmærksomhed omkring slægtskabet, men Bardot havde ved sin død norske oldebørn.^[16]

• 
  Brigitte Bardot 1952
• 
  Brigitte Bardot 1957
• 
  Brigitte Bardot i Filmfestivalen i Venedig 1958.
• 
  Brigitte Bardot i Nice 2002.