Bugt

For alternative betydninger, se Bugt (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bugt)
Udsigt over del af Århusbugten.

Når en kystlinje krummer konkavt, opstår der en bugt. Det gælder, uanset om der er tale om søer eller have. En bugt kan også kaldes for en vig. Bliver en havkystlinje så konkav, at vandet omsluttes af land på tre sider, er der tale om en fjord.

Bugter har gerne forholdsvist roligt vand. Begge dele begunstiger livet i vandet, og derfor er de som regel gode fiskevande. I ældre tid var små havbugter eftertragtede som ankerpladser, mens de store (Biskayen f.eks.) var frygtet, fordi man let mistede landkendingen.

Det kan diskuteres, om Middelhavet og Østersøen er have eller bare store bugter på Atlanterhavet. Under alle omstændigheder har det været Europas held, at havet skærer sig så langt ind i kontinentet. Dels har det betydet en mildning af klimaet, og dels har det lettet transporten i løbet af de årtusinder, hvor veje var noget, man stort set selv måtte skabe.

Natura 2000

Bugter er en naturtype i Natura 2000 med betegnelsen "1160 Større lavvandede bugter og vige", og betegnes som Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand fra vandløb er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. De danske bugter og vige er generelt så lavvandede i forhold til forholdene i mange andre lande, at de opfattes som lavvandede.[1]

Arter

Karakteristiske arter er smalbladet- , almindelig- og dværg-bændeltang (også kaldet ålegræs), almindelig havgræs, arter af vandaks (f.eks. børstebladet vandaks, langbladet vandaks), og bundlevende eller bundfæstede alger. For dyrenes vedkommende kan nævnes bundlevende samfund af invertebrater, herunder muslinger, børsteorme, snegle og krebsdyr.

Danske forhold

Naturtypen findes i store dele af de indre danske farvande, idet disse generelt er beskyttede og lavvandede set i international sammenhæng. F.eks. omfattes Limfjorden, Smålandsfarvandet, Sydfynske Øhav og Aalborg Bugt af typen foruden de fleste andre fjorde, bugter og vige, som ikke i stedet er kystlagune (type 1150) eller flodmunding (type 1130).

Afgrænsningen af en bugt udadtil mod mere åbent farvand følger som udgangspunkt en linje fra den yderste pynt eller odde i hver side af bugten.[2]

Se også

Kilder og henvisninger

  1. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 12. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
  2. ^ Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine mst.dk p5

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.