Burghead Fort var et piktisk forbjergfort på det sted, hvor den lille by Burghead i Moray, Skotland ligger i dag. Det var et af de tidligste magtcentre for pikterne^[1] og var tre gange så stort som noget andet befæstet område i tidlig middelalder i Skotland.^[2] Fortet var sandsynligvis hovedcentret i det piktiske kongerige Fortriu og blomstrede sammen med dette kongerige fra 300- til 800-tallet.^[2]

Burghead er ikke nævnt i nogen bevarede annaler^[3], og dets navn på piktisk er ikke bevaret,^[4] men det kan være det Pinnata Castra, som optræder i Ptolemæus' værk Geographia fra 100-tallet.^[3] De oprindelige forsvarsværker kan stamme fra jernalderen, men blev i høj grad ombygget i den tidlige historiske periode.^[5]

Resterne af fortet blev i vid udstrækning ødelagt, da havnen og byen Burghead blev ombygget i begyndelsen af 1800-tallet, men dets udformning er dokumenteret i en plan tegnet af William Roy og udgivet posthumt i 1793.^[6]

De indre voldanlæg står stadig enkelte steder op til 3 m høje,^[4] og en lille del af den inderste ydre vold eksisterer stadig som "Doorie Hill".^[7]

Fortets underjordiske rituelle brønd kan besøges, og området har et besøgscenter, hvor vigtige piktiske skulpturer fra fortet er udstillet.^[8]

Uddybende artikel: Burghead-tyrene

Under ødelæggelsen af området i begyndelsen af 1800-tallet blev op til tredive stentavle med udskårne billeder af tyre fundet.^[4] Selv om de fleste af disse blev indbygget i kajmuren i Burghead Harbour og derfor gik tabt,^[4] findes der stadig seks: to i besøgscentret i selve Burghead, to i Elgin Museum, én i National Museum of Scotland i Edinburgh og én i British Museum i London.^[9]

Tyrene er dateret til 400-tallet eller senere og kan have udgjort en frise indsat i fortets voldanlæg,^[4] muligvis som en del af en krigerkult, der hyldede styrke og aggressivitet.^[10]

Graden af naturalisme i Burghead-tyrene er uden sidestykke i tidlig middelalderkunst,^[10] og udskæringerne vidner om stedets usædvanlige betydning og antyder, at det kan have været et vigtigt kongeligt centrum i den tidlige historiske periode.^[6]

Litteratur

• Driscoll, Stephen T. (2007). "Burghead". I Lynch, Michael (red.). The Oxford Companion to Scottish History. Oxford: Oxford University Press. s. 58. ISBN 9780199234820. Hentet 12. september 2015.
• Foster, Sally (2014). Picts, Gaels and Scots: Early Historic Scotland. Edinburgh: Birlinn. ISBN 9781780271910.
• Fraser, James E. (2009). From Caledonia to Pictland: Scotland to 795. Edinburgh: Edinburgh University Press. ISBN 9780748612321. Hentet 12. september 2015.
• Konstam, Angus (2010). Strongholds of the Picts: The Fortifications of Dark Age Scotland. Oxford: Osprey Publishing. ISBN 9781846036866. Hentet 12. september 2015.
• Shepherd, Ian A. G. (1993). "The Picts in Moray". I Sellar, W. D. H. (red.). Moray: Province and People. Edinburgh: Scottish Society for Northern Studies. s. 75-90. ISBN 9780950599472.