Carl Muusmann

Carl Muusmann
Carl Muusmann, siddende med avisen Vort Land
Personlig information
Født9. juni 1863 Rediger på Wikidata
Slesvig by, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død11. juni 1936 (73 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, manuskriptforfatter, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeJournalistik, litteratur Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl Quistgaard Muusmann (født 9. juni 1863 i Slesvig by, død 11. juni 1936 i København) var en dansk forfatter og journalist. Han huskes bl.a. for sine skildringer af Københavns historie.

Muusmann var søn af adjunkt Morten Quistgaard Muusmann (1822-1917), der var lærer ved Katedralskolen i Slesvig by, og Marie Sophie Frederikke de Linde (1838-1928). Efter 2. slesvigske krig blev faderen forflyttet til Roskilde, hvor Carl Muusmann i 1882 blev student fra Roskilde Katedralskole og året efter tog filosofikum. Efter at være blevet student tog han fat på at studere jura, men ombyttede snart studiet med en fast journalistisk virksomhed, 1883-96 ved Avisen, som han var blevet fastansat ved, derefter ved Vort Land indtil 1919 og til sidst ved Nationaltidende. Han arbejdede en kort tid ved Berlingske Tidende. Muusmann var en konservativ natur og befandt sig bedst som medarbejder ved højrepressen.

1887 debuterede han med novellesamlingen Forfløjne Pile, der fulgtes af flere andre. I disse og i en række større fortællinger — Bondekunstneren (1894), Lovens Arm (1896), Tretten Trumfer (1899), Den flyvende Cirkus (1906), Gøglervognen (1919) osv. — har han givet kvikke og tiltalende, om end ikke særlig dybtgående skildringer af sin danske samtid, hvis forskellige fænomener han med journalistens sans for det aktuelle forstod at gribe i farten og bearbejder med en vis opfindsomhed. Han var til gengæld en pionér på kriminalromanens område, hvor han samtidigt med Palle Rosenkrantz udgav seks bøger inden for denne genre. Hans Fange No. 113 (1903) dannede udgangspunkt for Carl Th. Dreyers manuskript til en stumfilm med samme titel fra 1917. Også i science fiction-genren var Muusmann aktiv med romanen Nordpolens Hemmelighed (1908).

1888-89 og flere gange senere var han i Paris og oversatte adskillige franske romaner til dansk. Hans begejstring for fransk kultur viste sig bl.a. en en række bøger om Napoleon III's tid.

Det øvrige lettere boheme- og hovedstadsliv var hans speciale både som forfatter og journalist; dets historiker har han været i bl.a. Firsernes glade Kjøbenhavn (1920) og Halvfemsernes glade Kjøbenhavn (1921).

Han skrev også folkekomedien De grønne Drenge (opført på Det ny Teater 1924) og dramatiseringen af De smaa Landstrygere, der blev opført mange gange.

I 1933 blev han Ridder af Dannebrog. Han døde i 1936 og er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

Udvalgte udgivelser

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
  • Forfløjne Pile, 1887 (noveller).
  • Bondekunstneren, 1894.
  • Lovens Arm, 1896.
  • Tretten Trumfer, 1899.
  • Fange No. 113, 1903.
  • Den flyvende Cirkus, 1906.
  • Sherlock Holmes paa Marienlyst, 1906 (pastiche).
  • Nordpolens Hemmelighed, 1908 (roman).
  • Københavns Nøgler, 1912 (roman).
  • Matadora, 1914[1]
  • Filmens Datter, 1914.
  • Loulous Øjne, 1916 (roman).
  • Fra Sedan til Verdun, 1916.
  • Den russiske Kejserfamilies Tragedie, 1917.
  • En miskendt Storhed. Napoleon den tredies Liv og Levned, 1918.
  • So sprach der Kaiser, 1918.
  • Hohenzollernes sidste Dage, 1919.
  • Gøglervognen, 1919.
  • Firsernes glade Kjøbenhavn, 1920.
  • Halvfemsernes glade Kjøbenhavn, 1921.
  • Da København blev voksen, 1932.
  • Da Storkøbenhavn var lille, 1933.

Kilder

Henvisninger

  1. ^ Carl Muusmann (1914), Matadora, København, Wikidata Q57633603

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.