Costa Kalundborg
| "Costa Kalundborg" | ||||
|---|---|---|---|---|
| Single af Shu-bi-dua | ||||
| fra albummet Shu-bi-dua 8 | ||||
| Udgivet | 1982 | |||
| Format | Single | |||
| Genre | Country | |||
| Længde | 3:40 | |||
| Pladeselskab | Storkophon | |||
| Skrevet af | Shu-bi-dua | |||
| Producer(e) | Shu-bi-dua | |||
| Shu-bi-duas singlekronologi | ||||
| ||||
"Costa Kalundborg" er en sang af den danske gruppe Shu-bi-dua, fra deres ottende album, Shu-bi-dua 8. Temaet for sangen er klimaforandringer og global opvarmning, særligt med Danmark i fokus. I nummeret vendes tingene dog på hovedet, så "Sahara bli'r til is" og "Danmark bli'r det nye tropeferie-paradis".[1]
Baggrund
Idéen til "Costa Kalundborg" blev ifølge forsanger Michael Bundesen skabt ombord på hans daværende sejlbåd Ben Gun, som han, i selskab med et par kammerater, havde liggende i industridelen af Kalundborg Havn. Om sommeren sejlede de rundt på Kalundborg Fjord samt i andre danske farvande, og når de gik fra borde, besøgte de Kalundborgs værtshuse. Idéen blev samlet op af den øvrige del af Shu-bi-duas tekstkollektiv og skrevet færdig under en arbejdsferie i Schweiz.[2] Ifølge guitarist Claus Asmussen begyndte bandet under skrivningen at forestille sig et tropisk Kalundborg med sandstrande, badegæster og palmer, ikke mindst fordi datidens klimadebat (1981-82) fokuserede på den stigende varme skabt af huller i ozonlaget samt en øget freon-mængde, og ikke på en CO2-bekymring som i 2020'erne. Bandets keyboardspiller Willy Pedersen lavede hurtigt en melodi i selskab med Michael Hardinger, og nummeret tog ca. en halv time at fuldføre for hele tekstkollektivet.[3]
Udgivelsen
"Costa Kalundborg" udkom som single i 1982 sammen med "We Wanna Be Free", der ligeledes stammede fra 8'eren. Nummeret blev populært og regnes i dag blandt bandets store hits.[4] Mens Shu-bi-dua fortsat var aktivt spillende, blev det nærmest et folkekrav, at "Costa Kalundborg" var på sætlisten, når bandet gav koncert i Kalundborg og omegn. Da gruppen en enkelt gang glemte sangen, opstod der stor utilfredshed, og Shu-bi-dua måtte herefter indskrive i Kalundborg Rock'er-kontrakten, at det populære nummer skulle spilles.[2]
Medvirkende
- Michael Bundesen: Sang
- Michael Hardinger: Guitar, kor
- Claus Asmussen: Guitar, kor
- Kim Daugaard: Bas, kor
- Willy Pedersen: Klaver, Orgel
- Kasper Winding: trommer
Referencer
- ^ Kronvolds Kårner: Shu-bi-dua ramte plet Arkiveret 7. marts 2022 hos Wayback Machine. Ugeavisen
- ^ a b Hitmageren: Her blev klima-sangen »Costa Kalundborg« udklækket Af Stefan Andreasen 9. november 2020]
- ^ Tilbage på Costa Kalundborg: Ærgerligt så meget kom til at passe. TV 2
- ^ Costa Kalundborg blev til virkelighed: Havde regionens bedste juli-vejr. TV2 Øst
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.