Craftivism (på dansk også kaldet håndværksaktivisme)^[1] er en global form for politisk aktivisme, der kombinerer håndværk med aktivisme. Ordet "craftivism" er en sammentrækning af ordet “craft”, der er det engelske ord for husflid eller håndarbejde, og “activism” for aktivisme.^[2]

Begrebet blev dannet i 2003 af den amerikanske sociolog Betsy Greer, der definerede det som "en måde at se livet på, hvor ens stemme bliver stærkere, medfølelsen dybere og kampen for retfærdighed mere uendelig, når man udtrykker sine holdninger gennem kreativitet.”^[3]

I craftivism er det vigtigste element kreativiteten, ikke specifikke materialer eller teknikker. Aktivismen kan gå ud på at strikke eller hækle tøj til hjemløse, brodere politiske budskaber på bannere eller lave politiske udtalelser på perleplader.^[4]

En almindelig form er garngraffiti eller strikkeaktivisme, med strikket eller hæklet udsmykning placeret på genstande i det offentlige rum. Formålet kan være at skabe opmærksomhed om politiske spørgsmål eller direkte påvirke beslutningstagere og virksomheder. Aktioner koordineres ofte via digitale platforme.

The Craftivist Collective blev grundlagt i 2009 af Sarah Corbett. Kollektivet fokuserer på broderede budskaber og udvikler projekter, der kombinerer håndværk med refleksion over sociale spørgsmål. De sælger materialesæt og har skabt “minibannere” med korte, kraftfulde budskaber, såsom deres banner fra London Fashion Week, der fremhævede lønforskellen mellem modeller og tøjproducenter.^[5][6]

The Pussyhat Project blev lanceret i 2016 af Krista Suh og Jayna Zweiman som en reaktion på Donald Trumps udtalelse »grab them by the pussy«. Formålet var at skabe et hav af rosa huer med ører, der skulle bæres under Women’s March on Washington.^[5] Projektet gav også dem, der ikke kunne deltage fysisk, en mulighed for at bidrage. Pussyhatten blev hurtigt et internationalt symbol i kampen for kvinders rettigheder og brugtes også i demonstrationer i blandt andet Sverige, hvor man har givet craftivism det svenske navn "gerillaslöjd" (guerillasløjd).^[7]

Træerne på torvet i Marielyst på Falster blev i årene omkring 2020 pyntet med garngrafitti,^[8] en skik som muligvis var inspireret af et tiltag på Kvindfolkemødet 2017 på Højskolen Marielyst, hvor deltagerne syede filtfisser.^[9]

I vinteren 2025-2026 gik forfatteren Maren Uthaug i front for en strikkeaktivistisk kampagne i Danmark, hvor nøgne statuer af kvinder blev iklædt strikket tøj, for at skabe opmærksomhed om uligheden i måden hvorpå mænd og kvinder portrætteres og repræsenteres i det offentlige rum. Det blev mødt af kritik fra politikeren Kathrine Daugaard, som mente, at aktivismen var respektløs og derfor stillede et paragraf 20-spørgsmål til kulturminister Jakob Engel-Schmidt om det var hærværk og dermed strafbart.^[10][11]