Curia

Curia (pl. curiae), eller også kendt under den alternativ dansk stavemåde kurie, refererede i den tidlig romersk historie til én af de oprindelige grupperinger af romerske borgere. Oprindeligt var der sandsynligvis 30 curiae,[1] og senere blev alle romerske borgere antaget at tilhøre én. Mens curiae sandsynligvis oprindeligt havde bredere magtbeføjelser,[2] samledes de mod slutningen af den Romerske Republiks kun til få formål: Ordet curia blev efterhånden også brugt om det sted, hvor gruppering mødtes for at diskutere. Etymologisk stammer ordet fra førklassisk latin[3] "co-viria" (overs. 'samling af mænd').

De oprindelige 30 curiae bestod formodentligt kun af patriciere. Disse curiae dannede grundlag for Comitia Curiata (Kurie-forsamlingen), hvor afstemningerne blandt disse curiae fandt sted.

Curia Hostilia i Rom var bygningen hvor det romerske Senat mødtes. Senatet var oprindelig et råd af ældste (latin: senex; overs. 'gammel mand') i stammerne som udgjorde romerfolket, men blev med den Romerske Republiks vækst et stadig mægtigere organ, hovedsageligt bestående af patriciere, og med positioner som gik i arv. I takt med at Rommerriget voksede fik alle de byer, der havde status som municipium, eget Senat efter model fra Rom.

Under det Romerske Kejserrige betegnede curia enhver bygning, hvor de lokale myndigheder holdt til og afholdt møder og høringer. Ordet omfattede efterhånden også de arbejdende dér, med betegnelsen curiales.

Med det Vestromerske Riges fald i 476 e.Kr. gik begrebet ud af brug for verdslige institutioner, men i gejstlig sammenhæng bruges det fortsat: den romerske kurie er navnet på den katolske kirkes centrale forvaltningsorgan.

Se også

Referencer

  1. ^ '30 curia-afdelinger' : "De 30 kredse, hvori Romulus delte folket, 10 i hver af de tre tribus" Latin-Dansk ordbog — Se desuden opslaget "Kurie" i Salmonsen bd. 14, s. 938
  2. ^ Se: Palmer, Robert E. A. (1970). The Archaic community of the Romans. Cambridge: University Press. for an ambitious reconstruction.
  3. ^ "... De gængse inddelinger af sprogets historie i førklassisk latin, guldalderlatin (1. årh. f.Kr.) og sølvalder- eller kejsertidslatin er anskuet fra et litteraturhistorisk synspunkt, ..." ("latin". Den Store Danske.)

Eksterne henvisninger

  • Opslag "Kurie" i Salmonsen bd. 14, s. 938

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.