Danida

Danida er betegnelsen for Danmarks statslige samarbejde med udviklingslandene, som er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet.

Dansk udviklingspolitik skal bekæmpe fattigdom med menneskerettigheder og økonomisk vækst. Danida har ansvar for at planlægge, gennemføre og kvalitetssikre udviklingssamarbejdet. På de danske ambassader og repræsentationer i udlandet sidder både lokale og danske udsendte medarbejdere, som står for administration og forvaltning af udviklingssamarbejdet med det enkelte land.

  • I 2013 udbetalte Danmark 16.482 mio. kr. i udviklingsbistand. 
  • Danmark er et af fem lande i verden, der lever op til FN's mål om at give mindst 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. 
  • Danmark har givet udviklingsbistand siden afslutningen af 2. verdenskrig. 
  • Danida er betegnelsen for Danmarks udviklingssamarbejde. Det er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet. 
  • Navnet Danida opstod i 1971. Danida har sit eget logo, der fremhæver Danida som et selvstændigt aktivitetsområde under Udenrigsministeriet.

Navnet Danida opstod oprindeligt som en akronym for først "Danish International Development Agency" og siden "Danish International Development Assistance". I dag er navnet ikke længere et akronym og staves derfor sædvanligvis ikke med versaler.

Danida var indtil 1991 betegnelsen på den afdeling i Udenrigsministeriet, som varetog administrationen af den danske udviklingsbistand og dansk udviklingspolitik. Efter omlægningen blev disse spørgsmål en del af en samlet enhedstjeneste i Udenrigsministeriet, organiseret efter geografiske principper.

De nuværende retningslinjer for Danidas aktiviteter er beskrevet i strategien for Danmarks udviklingssamarbejde "Retten til et bedre liv. Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde" fra 2011. [1].

Hovedprioriteter

De fire politiske hovedprioriteter er:

  • Menneskerettigheder og demokrati
  • Grøn vækst
  • Sociale fremskridt
  • Stabilitet og beskyttelse

Se også

  • Danced, en organisation til miljøstøtte som fungerede 1994-2002

Noter

  1. ^ "Retten til et bedre liv. Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde". Arkiveret fra originalen 16. august 2011. Hentet 10. juli 2011.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.