Daniel McFadden
| Daniel McFadden | |
|---|---|
9. december 2014 | |
| Personlig information | |
| Født | 29. juli 1937 (88 år) Raleigh, North Carolina, USA |
| Bopæl | Californien (fra 1990) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University of Minnesota (til 1962) |
| Medlem af | Econometric Society (fra 1970), National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Professor, universitetsunderviser, økonom, statistiker |
| Fagområde | Økonometri, økonomisk videnskab |
| Faglig interesse | Økonomisk videnskab |
| Arbejdsgiver | University of California, Berkeley, University of Southern California, Massachusetts Institute of Technology |
| Påvirket af | Leonid Hurwicz |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Doctorat honoris causa de l'université de Cergy-Pontoise (2015), Guggenheim-Stipendium, Frisch-medaljen (1986), Erwin Plein Nemmers Prize in Economics (2000), Sveriges Riksbanks pris i økonomi (2000) med flere |
| Information med symbolet | |
| Nobelprisen i økonomi 2000 |
Daniel Little McFadden (født 29. juli 1937 i Raleigh, North Carolina) er en amerikansk økonometriker. Han er professor ved University of Southern California og University of California, Berkeley. I 2000 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med en anden amerikansk økonometriker, James Heckman. McFadden fik sin Nobelpris for "sin udvikling af teori og metoder til analyse af diskrete valg".[1]
Baggrund
McFadden blev uddannet ved University of Minnesota, hvor han fik en bachelor-grad i fysik og en Ph.D.-grad i økonomi 5 år senere (i 1962). Hans vejleder ved University of Minnesota var Leonid Hurwicz, som selv modtog Nobelprisen i 2007.[2]
I 1964 blev McFadden ansat ved UC Berkeley. Her forskede han bl.a. i problemerne med at forbinde økonomisk teori og den empiriske måling heraf. Han udviklede Random Utility-modellen, som han i en berømt analyse brugte til at forudsige, hvor mange mennesker der ville udnytte det nye Bay Area Rapid Transit-tog i San Francisco-området. Mens myndighederne på forhånd havde vurderet, at 15 % af pendlerne i området ville benytte toget, pegede McFaddens analyse på 6,3 %. Det faktiske antal viste sig at blive 6,2 %.[3]
I 1974 offentliggjorde McFadden "conditional logit"-modellen, en meget anvendt økonometrisk model til at estimere visse former for diskrete valg.[4]
I 1975 modtog McFadden den prestigefulde John Bates Clark-medalje, der gives til den amerikanske økonom under 40 år, som vurderes at have ydet det vigtigste bidrag til økonomisk tankegang og videnskab. I 1977 blev han ansat ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), men vendte tilbage til Berkeley i 1991, hvor han grundlagde Econometrics Laboratory. I 2005 var han formand for den amerikanske sammenslutning af økonomer American Economic Association.
Referencer
- ^ "The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 2000". Nobelstiftelsen. Hentet 24. oktober 2015.
- ^ "All Laureates in Economics". Nobelprize.org. 2007. Hentet 24. oktober 2015.
- ^ A grand unified theory of behavioral economics? Blogindlæg af den amerikanske økonom Noah Smith. Dateret 22. marts 2014. Hentet 25. oktober 2015.
- ^ Conditional Logic Analysis of Qualitative Choice Behavior
Eksterne henvisninger
- Materiale om Daniel McFadden på Nobelstiftelsens hjemmeside
- Daniel McFadden's hjemmeside
- Daniel L. McFadden (1937– ). The Concise Encyclopedia of Economics. Library of Economics and Liberty (2. udgave). Liberty Fund. 2008.
- Note om diskrete valg-modeller[permanent dødt link] fra Økonomisk Institut, Københavns Universitet
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.