Danske helligdage er i helligdagsloven officielt definerede som folkekirkens helligdage.

Selvom søndag i den kristne kultur er en helligdag, betegnes den ofte ikke som en helligdag, og i f.eks køreplaner skriver man ofte "søn- og helligdage".

En søgnehelligdag eller en skæv helligdag, en helligdag der falder på en ugedag, som ellers ville have været en søgnedag.^[1] En søgnedag er en dag der ikke er en søndag eller helligdag.^[2]

Den første helligdagslov i Danmark er fra 12. marts 1735, hvor kong Christian 6. udsender en bekendtgørelse om Sabbaten og andre Helligdages tilbørlige Helligholdelse. Christian 5.s Danske Lov indeholder dog i 2-4-5 regler for, hvorledes der skal holdes gudstjeneste på helligdage og opremser dagene.

Den havde strenge regler for, at folket skulle gå i kirke på bestemte dage, fx i påsken. Der var også regler om at man ikke måtte arbejde på disse dage, undtaget var apotekerne. Og bagerne skulle indrette deres bagning, så dette ikke skete på helligdagene under højmessen.

Og så måtte der naturligvis ikke "holdes komedie, skuespil og deslige søn- og helligdage eller aftenen før".

Med Helligdagsreformen af 1770 fik vi en helligdagskalender, som i store træk lagde grunden til beregningen af den helligdagskalender, vi bruger i Danmark i dag. Reformen var et resultat af oplysningstiden. Man ønskede at fjerne de sidste rester af katolicismen, og mente at forøge respekten for helligdagene, når der ikke længere var sådan en overflod af dem. Desuden kostede helligdagene staten store beløb i tabt produktion. Ikke mindst var de allerede afskaffet af andre protestantiske lande: «Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning.» ^[3]

Frem til 1845 var det ved lov påbudt, at alle borgere skulle deltage i gudstjenesten på de kirkelige helligdage.^{[kilde mangler]}

Dette afsnit bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. (april 2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Uddybende artikel: Computus

Udgangspunktet for beregningen af (kirkens) helligdage er påsken, der beregnes ud fra et indviklet system med påske-fuldmånen, et gyldental og epakten, den såkaldte Gaussiske påskeregel. Påsken kan falde mellem 22. marts og 25. april.

Helligdagene fremgår af helligdagslovgivningen.^{[4][5][6][behøver bedre kilde]}

• Nytårsdag: 1. januar.
• Påsken har følgende helligdage:
  • Skærtorsdag (til minde om indstiftelsen af nadveren): torsdagen før påskedag.
  • Langfredag (til minde om Jesu henrettelse ved korsfæstelse): fredagen før påskedag.
  • Påskedag (til minde om Jesu opstandelse): i princippet første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, men i praksis fastlægges påsken ved tabelopslag eller algoritmer; (datoen varierer mellem 22. marts og 25. april).
  • Anden påskedag: dagen efter påskedag.
• Kristi himmelfartsdag: torsdagen 5 uger og 4 dage efter påskedag.
• Pinsen:
  • Pinsedag (til minde om Helligåndens komme): søndagen 7 uger efter påskedag.
  • Anden pinsedag: dagen efter pinsedag.
• Julen:
  • Juledag (til minde om Jesu fødsel): 25. december.
  • Anden juledag: 26. december.

Indtil helligdagsreformen af 1770 var også 3. påskedag, 3. pinsedag og 3. juledag helligdage. Fra 2024 er Store bededag ikke en helligdag.

Ifølge den danske helligdagslov må der ikke på folkekirkens helligdage foretages noget, hvorved gudstjenesten forstyrres.^[6]

Lukkeloven foreskriver blandt andet at de fleste butikker skal holde lukket på helligdage samt på grundlovsdag og juleaftensdag.^{[bør uddybes]}

Indtil d. 1. juli 1991 gjaldt det videre at der langfredag, påskedag efter kl. 6, pinsedag efter kl. 6, juleaftensdag efter kl. 16 og juledag ikke måtte afholdes:^[5][7]

• offentlige forlystelser,
• optog med musik,
• underholdning på beværtningssteder,
• motorløb,
• gymnastik, sport og idræt med professionelle deltagere eller totalisatorspil.

• Flagdag

• denmark.ics Danske og andre helligdage i iCal ics-format fra OfficeHolidays

Indeholder et par dage som ikke forekommer i afsnittet 'De danske helligdage' ovenfor.