Danwatch
| Danwatch | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Type | Internetmedie |
| Hovedsæde | |
| Grundlagt | 2007 |
| Redaktør | Jesper Nymark, Thomas Gösta Svensson |
| Andet | |
| CVR-nummer | 31172969 |
| Websted | https://danwatch.dk/ |
| Information med symbolet | |
Danwatch er et dansk webmedie og researchcenter, der publicerer undersøgende journalistik. Mediet udgiver nyheder og rapporter. Dets fokusemner er blandt andet klima, investeringer og arbejdsforhold i ulande.[1]
Stiftere og organisation
Danwatch blev stiftet i 2007 af Forbrugerrådet Tænk, WWF Verdensnaturfonden, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Solhvervfonden v. Knud Foldschack. Mediet administreres af en fond og er uafhængig af politiske, statslige eller private interesser.[2]
Jesper Nymark er direktør og ansvarshavende chefredaktør, og Thomas Gösta Svensson er journalistisk chefredaktør pr. august 2024.
Organisationens formål
Fonden Danwatch er en almennyttig fond, og dens formål er "at sætte fokus på danske virksomheders handel med og brug af arbejdskraft og naturressourcer i udlandet". [3]
Journalistiske priser
- I 2015 modtog Danwatch Timbuktu-prisen. Med prisen fulgte et arbejdslegat på 100.000 kroner, der skal bidrage til at undersøge danske virksomheders rolle i den globale våbenindustri.[4][5]
- I 2017 modtog Danwatch CISU's Initiativpris. Med prisen fulgte 25.000 kroner.[6]
- I 2018 modtog Danwatch Anders Bordings Mediepris.[7]. Danwatch fik prisen for at have startet et uafhængigt, kritisk medie og at lykkes med at få finansiering til at lave undersøgende journalistik.[8]
- I 2020 modtog journalister fra Danwatch og TV2 FUJ's Metodepris, som uddeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik. Prisen blev givet til journalisterne Nikolaj Houmann Mortensen, Charlotte Aagaard og Emilie Ekeberg fra Danwatch og Joachim Claushøj Bindslev, Sofie Synnøve Herschend og Lasse Ravnø fra TV2 for undersøgelsen "Krigsforbrydelser Under Radaren"[9], der afdækkede, hvordan Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, har leveret militært udstyr til de Forenede Arabiske Emirater, der anklages for krigsforbrydelser i Yemen.
- I 2021 modtog Danwatch Anders Bordings Journalistpris. Prisen blev givet for undersøgelsen "Krigsforbrydelser Under Radaren"[10].
- I juni 2023 modtog Danwatch Nairobiprisen.[11] Prisen uddeles årligt af Nairobi-klubben, som er et fagligt forum for medie- og fagfolk, der arbejder med formidling af udviklingsstof.[12]
- I november 2024 modtog journalist Jakob Kjøgx Bohr fra Danwatch FUJ's Metodepris for en serie af artikler om den russiske skyggeflåde. Artiklerne beskrev, ”hvordan Ruslands skyggeflåde er med til at finansiere den russiske krigskasse, og hvordan de russiske skibe, som sejler rundt i vores farvand, er flydende miljøkatastrofer, som hverken myndigheder eller politikere har gennemskuet”.[13]
- I januar 2026 modtog en gruppe på fem journalister fra Dagbladet Information og Danwatch Cavlingprisen for de to mediers fælles projekt, der resulterede i en artikelserie på i alt 106 artikler om dansk våbeneksport til Israel. Journalisterne var Sebastian Gjerding, Charlotte Aagaard Nikolaj Houmann Mortensen, Emilie Ekeberg og Lasse Skou Andersen.[14]
Referencer
- ^ Andreassen, Andreas Marckmann (14. august 2020). "Derfor har Danwatch ingen overenskomst". Journalisten.
- ^ Om Fonden Danwatch på danwatch.dk hentet 7. oktober 2022
- ^ Om Fonden Danwatch | Danwatch
- ^ Danwatch modtager Timbuktu-prisen 2015 | Danwatch
- ^ Timbuktu Fonden | Timbuktu Prisen, global journalistik og oplysning
- ^ CISUs Initiativpris | CISU - Civilsamfund i Udvikling
- ^ Anders Bording Priserne | Danske Medier
- ^ Ingeniøren og Danwatch vinder Anders Bording-priserne | Journalisten
- ^ Om FUJ-priserne | Foreningen for Undersøgende Journalistik
- ^ Her er vinderne af Anders Bording-priserne 2021 | Danske Medier
- ^ Danwatch modtager Nairobiprisen | Journalisten
- ^ "Om Nairobi-klubben | Nairobi-klubben". Arkiveret fra originalen 5. juni 2023. Hentet 5. juni 2023.
- ^ Christian Lindhardt (15. november 2024). "Her er vinderne af FUJ-priserne". journalisten.dk.
- ^ Sebastian Goos: Information og Danwatch vinder Cavlingprisen. Artikel på journalisten.dk 9. januar 2026.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.