Demarche

En demarche er en formel personlig henvendelse ad diplomatisk vej til et andet lands regering eller en international organisation. Demarchen foretages af det demarcherende lands ambassadør eller anden diplomatisk medarbejder på landets ambassade i det land, henvendelsen rettes til, eller på den diplomatiske mission ved vedkommende internationale organisation. Demarcher har til formål at påvirke eller informere opholdslandets regering, søge oplysninger fra den eller protestere mod dens politik eller handlinger. I tredjelande foretager EU-landene ofte demarcher i fællesskab. Der forekommer også fælles demarcher af de nordiske lande.

Demarchen vil normalt blive foretaget efter udtrykkelig instruktion fra udsenderstatens udenrigsministerium. Der kan i instruktionen blive lagt vægt på, at demarchen sker på et vist niveau, f.eks. over for udenrigsministeren personligt eller over for en højtstående embedsmand, og at det er ambassadøren personligt, der udfører den.

I forbindelse med demarchen vil ofte blive overrakt en diplomatisk note, et P.M. (pro memoria) eller et aide-mémoire til understøttelse af demarchens indhold.

Efter udførelsen indberetter ambassaden til sit udenrigsministerium om forløbet af henvendelsen, herunder navnlig hvilken reaktion den gav anledning til.


Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.