Det Sorte Geomuseum
| Det Sorte Geomuseum | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Type | Naturhistorie |
| Adresse | Skolegade 2b, 4874 Gedser |
| Grundlagt | 1993 |
| Kurator | Palle Gravesen (inspektør) |
| Eksterne henvisninger | |
| detsortegeomuseum.dk | |
Det Sorte Geomuseum er et naturhistorisk museum i Gedser på det sydligste Falster. Museet viser fossiler, mineraler, bjergarter og rav.[1][2] Gedsers geomuseum viser også flere korte film om geologi.[3] Museet har også skiftende særudstillinger om geologiske perioder, bjergarter og lignende. Siden 2007 er museets inspektør Palle Gravesen, der er uddannet både geolog og biolog.[4][5]
Historie
I 1987 blev der i nogle montrer på Gedser Bibliotek udstillet forsteninger og rav fundet af en privat samler. I 1989 blev Lokalgeologisk Samling dannet, og i 1993 åbnede et egentligt museum på biblioteket med en samling af lokale fund af forsteninger og rav med insekter. Biblioteket lukkede efter kommunalreformen i 2007, og museet har været drevet af frivillige lige siden.[6] Samme år blev en af de største private samlinger af sten og mineraler i Norden flyttet til museet.[6]
I 2010 blev museet udvidet med flere montrer og større udstillingsareal.[6]
Udstilling
Museet råder over verdens største slebne stjernealmadin,[1][2][7] som kaldes Nordstjernen.[8] Den findes i en stor samling af granat og kvarts. Derudover findes en lang række andre mineraler og bjergarter.[7]
Udstillingen af fossilerne viser udviklingen af dyrelivet fra tidlige organismer til store komplekser livsformer. Den del af samlingen regnes for hovedattraktionen og rummer bl.a. sjældne søpindsvin.[7] Derudover er der fossiler af bl.a. blæksprutter, koralrev, snegle, hajer og mammutter.[9]
Desuden er der stykker fra svenske vulkaner samt rav med indkapslede insekter.[10]
Ekstern henvisning
Referencer
- ^ a b Det Sorte Geomuseum Arkiveret 29. juni 2013 hos hos Archive.is, visitdenmark.dk, hentet 29/6-2013
- ^ a b Det Sorte Geomuseum Arkiveret 26. december 2014 hos Wayback Machine. Den-lille-turisme.dk. Hentet 15/11-2013
- ^ Geomuseet er klar med en tung påskeafsløring (09. apr. 2022) på folketidende.dk
- ^ Nyt værk og gamle fossiler i helt nye fremvisninger - Storværk og udstilling hos Det Sorte Geomuseum er endeligt færdige (15. okt. 2018) på folketidende.dk
- ^ Museets historie på detsortegeomuseum.dk
- ^ a b c Hvem står bag? Arkiveret 31. august 2014 hos Wayback Machine, detsortegeomuseum.dk, hentet 29/6-2013
- ^ a b c Det Sorte Museum Gedser Kulturhus[permanent dødt link], guldborgsund.dk, hentet 29/6-2013
- ^ Mineraler og strandsten Arkiveret 31. august 2014 hos Wayback Machine, detsortegeomuseum.dk, hentet 29/6-2013
- ^ Forsteninger Arkiveret 31. august 2014 hos Wayback Machine, detsortegeomuseum.dk, hentet 29/6-2013
- ^ Rav Arkiveret 1. september 2014 hos Wayback Machine, detsortegeomuseum.dk, hentet 29/6-2013
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.