Digesvale
| Digesvale | |
|---|---|
Digesvale | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Passeriformes (Spurvefugle) |
| Familie | Hirundinidae (Svaler) |
| Slægt | Riparia |
| Art | riparia |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Riparia riparia Linnaeus 1758 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Digesvale (Riparia riparia) er med sine 12 cm Danmarks mindste svaleart. Den er vidt udbredt og findes i hele Europa, samt i Mellemøsten, det nordlige af Asien og i Nordamerika. Den har vinterkvarterer i Vest- og Centralafrika, i det sydlige Asien og i Sydamerika.
Digesvalen har kort og ikke særligt dybt kløftet hale. Dens overside mangler det blå skær som de andre svalearter har og virker derfor brunlig. Undersiden er lys flødefarvet, og ligesom landsvalen har digesvalen et brystbånd. Digesvalens er dog tydeligt brunt. Digesvalens strube er lys, og dens korte ben og fødder er brunsorte og ikke fjerklædte.
Digesvalen er en almindelig ynglefugl i Danmark, selvom bestanden er blevet mindre siden 1960'erne. Tilbagegangen kan måske forklares med tørke i deres vinterkvarterer i tropisk Vest- og Centralafrika. De senere år har bestanden dog været i fremgang. Digesvalerne kommer til landet omkring 1. maj og de flyver tilbage til Afrika i september.


Digesvalen bygger rede i klinter og brinker. Rederne udgraves gerne i store kolonier f.eks. ved kysten eller i grusgrave. En ynglekoloni kan huse fra 12 til flere hundrede ynglepar afhængigt af redemulighederne. Selve reden ligger dybt inde i klinten efter en 50 – 120 cm lang indgang. Reden er flettet sammen af strå og fjer og bliver hurtigt hjemsted for mange parasitter. De 4-5 hvide æg lægges i starten af maj. Digesvalen kan som regel nå at opfostre to kuld unger i løbet af en sommer.
Digesvalen jager som de andre svaler insekter i luften; den har i modsætning til landsvalen en flaksende og rykvis flugt. Digesvalerne følges gerne i store flokke på jagt efter flyvende insekter over strande, søer eller moser.
Kilder/Henvisninger
- Tommy Dybbro og Henning Anthon: Politikens store fuglebog, 1995. Side 188.
- Povl Engelstoft: Hagerups konversationsleksikon, 1952. Bind 9, side 549.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
