EU's handelsbazooka er den uformelle, men ofte anvendte betegnelse for EU's anti-tvangsinstrument: et handelspolitisk våben, der blev indført af EU i 2023. Instrumentet kan forkortes ACI efter dets engelske betegnelse "anti-coercion instrument".

Instrumentet er tænkt som et kraftigt europæisk modsvar på ydre pres fra ikke-EU-lande. Det giver mulighed for at svare igen med såvel told som restriktioner på tjenesteydelser, intellektuel ejendomsret og adgang til at kunne foretage udenlandske investeringer og deltage i offentlige udbud i EU. Det er dermed stærkere end andre instrumenter, som EU tidligere har haft til rådighed. Bazookaen er endnu ikke blevet anvendt af EU.

Anti-tvangsinstrumentet blev vedtaget af EU i 2023 som en forordning, der giver Europa-Kommissionen mandat til at undersøge mulige eksempler på økonomisk tvang og efter godkendelse i Rådet for Den Europæiske Union at udvælge handelspolitiske modsvar.^[1]

Igennem en årrække havde EU-lande oplevet, at USA, Kina og Rusland i forskellige situationer havde lagt pres på nogle af EU's medlemslande for at tvinge landene og deres erhvervsliv til at handle på en bestemt måde. Et eksempel var, at Kina i 2021 udsatte Litauen for et voldsomt pres, efter at Litauen havde ladet Taiwan åbne et repræsentationskontor i Litauen. Som et modsvar mod sådanne former for pres vedtog EU i november 2023 en forordning om ”beskyttelse af Unionen og dens medlemsstater mod tredjelandes økonomiske tvang”. Meningen var, at det nye instrument skulle være et større og mere voldsomt økonomisk våben, end EU nogensinde tidligere havde haft til rådighed, og at det derved skulle skræmme andre lande fra fremtidige intimideringsforsøg overfor EU.^[2]

Bazookaen er tænkt som et handelsinstrument, der skal bringes i anvendelser i situationer med et særligt ufortjent og målrettet økonomisk pres fra et tredjeland (et ikke-EU-land) mod enten hele EU eller et enkelt EU-medlemsland.^[3] Bazookaen kan aktiveres enten af EU-Kommissionen eller af et medlemsland. Det kræver dog et kvalificeret flertal af medlemslandene at få instrumentet til at træde i kraft. Det er dermed ikke muligt for et medlemsland at nedlægge veto imod brugen af bazookaen.^[4][5]

Værktøjet kan tages i brug, hvis et tredjeland anvender eller truer med at anvende økonomisk tvang for at presse EU eller et af EU's medlemslande.^[6] I praksis er det Europa-Kommissionen, som skal undersøge, hvorvidt et tredjelands tiltag kan karakteriseres som "økonomisk tvang", hvilket den kan gøre af sig selv, eller hvis et medlemsland begrundet anmoder om en undersøgelse.^{[7]:art. 4, stk. 1} Kommissionen skal tage stilling til, om tiltaget påvirker handel eller investeringer, og om tredjelandets tiltag er iværksat for at forhindre eller opnå, at Unionen eller en medlemsstat ændrer, vedtager eller fjerner en specifik "akt".^{[7]:art. 2, stk. 1} Med akt menes der alt fra en formel lov til officielle holdninger "der tilkendegives af Unionens, en medlemsstats eller et tredjelands institution, organ, kontor eller agentur".^{[7]:art. 3, stk. 1, nr. 2} I sin vurdering skal Kommissionen desuden tage hensyn til de fem punkter, som er oplistet i forordningens artikel 2, stk. 2, herunder omfanget af det økonomiske pres.^{[7]:art. 2, stk. 2}

Hvis Kommissionen vurderer, at tredjelandets foranstaltning er økonomisk tvang, formulerer Kommissionen en "gennemførelsesretsakt", som skal vedtages af Rådet for Den Europæiske Union med kvalificeret flertal.^{[7]:art. 5} Herefter skal Unionen indgå i dialog med tredjelandet,^{[7]:art. 5; art. 6} og Kommissionen kan etablere et samarbejde med andre lande, der også er udsat for samme økonomiske tvang.^{[7]:art. 7}

Herefter bestemmer Kommissionen sig for hvilke modsvar, man vil iværksætte. Det kan enten være generelle foranstaltninger eller foranstaltninger, der specifikt rammer visse fysiske eller juridiske personer,^{[7]:art. 8, stk. 3} dog under de betingelser, som findes i forordningen, herunder i artikel 10 og 11. I den vedtagne forordnings "Bilag 1" er der oplistet modforanstaltninger, som Kommissionen kan udvælge imellem.^{[7]:art. 8, stk. 2} Modreaktionerne i bilag 1 er varierede, og kan eksempelvis inkludere, at:^{[4][7]:Bilag I}

• virksomheder fra det pågældende land får ikke længere lov til at deltage i offentlige udbud i EU
• virksomheder fra det pågældende land mister retten til at investere i EU's medlemslande
• virksomheder fra landet får ikke lov at anvende deres patenter i EU
• der indføres eksportforbud eller eksportbegrænsninger på varer, som virksomheder i EU eksporterer til landet.

Bazookaen er aldrig blevet anvendt efter forordningens vedtagelse. I 2025 blev der spekuleret blandt danske journalister i, at alene antydninger fra EU's side af at kunne tage instrumentet i EU ville kunne påvirke USA's handlemåde overfor Danmark under Grønlandskrisen.^[2] I januar 2026 fik nye amerikanske trusler om at ville overtage Grønland og indføre straftold overfor EU-lande, der ville modsætte sig det, flere europæiske politikere til at nævne muligheden af at bruge bazookaen overfor USA.^[8] Den franske præsident Macron udtalte således, at EU burde aktivere bazookaen, hvis USA gjorde alvor af sin trussel om at indføre straftold overfor de EU-lande, der støttede Danmark.^[9]

• Anti-tvangsinstrument: EU's nye våben til beskyttelse af handel. Europa-Parlamentets hjemmeside januar 2024
• Spørgsmål og svar: Kommissionens forslag til et instrument til at modvirke tvang. EU-Kommissionen december 2021.