FTF

FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) var en dansk hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.[1] Mere end 80 forskellige fagforeninger og forbund arbejdede i FTF sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere, danske og internationale myndigheder og offentligheden. FTF blev stiftet i 1952 og var partipolitisk uafhængig. I 2018 fusionerede organisationen med det daværende LO til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Hvad står de tre bogstaver FTF for?

FTF hed oprindeligt Fællesrådet for Danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer og senere Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, men det blev på kongressen i november 2006 besluttet at afskaffe det lange navn og blot kalde organisationen for FTF.[kilde mangler]

De fleste af FTF's medlemmer havde opnået mellemlange videregående professionsbacheloruddannelser, især velfærdsuddannelser.

FTF ophørte i 2018

Den 13. april 2018 godkendte FTF og LO at stifte en ny, fælles hovedorganisation, forkortet FH. Siden d. 1. januar 2019 har FH været en realitet.[2]

Medlemsorganisationer

FTF's 80 medlemsorganisationer med i alt 450.000 medlemmer omfattede vidt forskellige fagforbund. FTFs medlemmer fandtes både på det private og det offentlige arbejdsmarked. Tre fjerdedele af medlemmerne i organisationerne arbejdede i det offentlige.

Blandt medlemsorganisationerne var:

Fælles for organisationerne var, at deres medlemmers uddannelser var professions- og erhvervsrettede.[forklar yderligere]

Tidligere medlemmer af FTF, som ikke er blevet medlemmer af FH

Ledelse

Bente Sorgenfrey blev ved kongressen i november 2003 og igen i 2006 og 2009 valgt til FTF's formand for en tre-årig periode. Siden udpegede forretningsudvalget Kent Pedersen til næstformand.[kilde mangler]

FTF's opgaver

FTF dækkede en stor del af det danske arbejdsmarked og sad med i en lang række udvalg, nævn, arbejdsgrupper, hvor rammebetingelser for medlemmernes fremtidige forhold blev afgjort.

Derudover udførte FTF en række opgaver:

  • Politisk arbejde og forhandling af trepartsaftaler mv. FTF arbejdede med at forbedre lovgivningen og med følgerne af nye love om arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmiljø, uddannelser, socialpolitik, osv. Endvidere indgik FTF i partnerskaber og andre forpligtende samarbejder med væsentlige interessenter.
  • Analyser og undersøgelser. Herunder økonomiske analyser af fx lønudvikling, skatte- og finanspolitik, kommunal- og finansaftaler og af tendenser i den internationale politik. FTF's økonomer støttede også organisationerne med beregninger fx ved overenskomstforhandlinger.
  • Bistand til medlemsorganisationerne, for eksempel i form af juridisk bistand i blandt andet arbejdsretten, hjælp med arbejdsskadesager og hjælp til at behandle sociale sager.
  • Uddannelsestilbud til medlemsorganisationerne.

Referencer

  1. ^ "Stigende medlemstal i FTF". FTF. Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 2018-06-08.
  2. ^ "LO og FTF får ja til at samle 1,5 millioner lønmodtagere". Ritzau/Berlingske. 13. april 2018. Arkiveret fra originalen 14. april 2018. Hentet 13. april 2018.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.