Faxe Kalkbrud
Faxe Kalkbrud er et kalkbrud lige øst for Faxe by. Brydningen startede i begyndelsen af 1200-tallet. I 1600-tallet suppleredes med kalkbrænding. Kalkbruddet er ca. 150 hektar (1,5 (nord-sydlig retning) X 1 (øst-vest) kilometer) stort og 45 m dybt[hvornår?].
Siden 1884 er brydningen drevet af Faxe Kalk A/S, som i dag (2015) ejes af belgiske Lhoist Group, der har produktion i 25 lande. Der produceres bl.a. brændt kalk, kalk til teknisk brug, jordbrugs- og foderkalk.
Kalken er ca. 63 millioner år gammel og stammer fra en hævet havbund fra Danientiden i begyndelse af Palæogen. Der er rig mulighed for at finde fossiler.
Ved Faxe findes en egentlig koralbanke, hvor et åbent netværk af grenede koraller har samlet slam og andre sedimenter. Bjergarten er generelt stærkt hærdnet, men kan være meget porøs. Koralkalken dækker et område på ca. 2 km², hvor den veksler med bryozobanker, der har vokset ind mod og over små koralbanker eller rev. I kalkbruddet ved Faxe kan man finde fossiler af de mange havdyr, der levede her som hajer, blæksprutter, krabber, fisk, søpindsvin, muslinger og snegle. Der er fundet mere end 500 arter havdyr.
Rollotårnet 1938-1950
Rollotårnet blev opført 1938 opkaldt efter vikingen Rollo, der blev hertug af Normandiet i 900-tallet. Tårnet var 25 m højt og stod på Faxe Bankes højeste punkt. Da Faxe kalkbrud skulle udvides, måtte tårnet opgives. Det danske militær stod for sprængningen maj 1950.
Faxe Kalkbrud som filmlocation
Kalkbruddets unikke karakter har gjort det til en yndet lokation for optagelse af danske og udenlandske filmproduktioner. Allerede i 1913 blev stumfilmen Karen fra Gruben optaget i kalkbruddet, og senere er der på lokationen foretaget optagelser til bl.a. filmene Præriens skrappe drenge[1] (1970), Jeg så Jesus dø[1] (1975) og Vinterbrødre[2] (2017). Julekalenderen Jesus og Josefine (2003) indeholder også optagelser fra kalkbruddet.[1]
Se også
- Geomuseum Faxe
- Faxekalk, dokumentarfilm fra 1930'erne
- Industribygninger i Danmark
Referener
Litteratur
- Faxe Kalkbrud (PDF), København, 1885, Wikidata Q106765164. Digitalisering i Danmarks Tekniske Kulturarv
Eksterne henvisninger
- Østsjællands Museum om Faxe Kalkbrud Arkiveret 9. september 2012 hos Wayback Machine
- Fakse Kalk, Fix Faxe Arkiveret 11. marts 2007 hos Wayback Machine
- Kort over Danmark Arkiveret 12. november 2020 hos Wayback Machine
- Luftoptagelser fra 1929 fra Faxe Kalkbrud på danmarkpaafilm.dk
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.