Finderup

Finderup
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneViborg Kommune
SognFinderup Sogn
Postnr.8800 Viborg
Demografi
Finderup by201[1] (2015)
Kommunen97.874[1] (2026)
 - Areal1474,05 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.finderupby.dk
Oversigtskort
Finderup is located in Denmark Central Denmark Region
Finderup
Finderup
Finderups beliggenhed 56°24′46″N 9°17′7″Ø / 56.41278°N 9.28528°Ø / 56.41278; 9.28528

Finderup er en landsby i Midtjylland med 201 indbyggere i byområdet (2015)[1] i Finderup Sogn 10 kilometer sydvest for Viborg. Landsbyen ligger i Region Midtjylland og hører til Viborg Kommune.

Stedet er kendt i Danmarkshistorien for Mordet i Finderup Lade på kong Erik Klipping i kirkeladen den 22. november 1286, begået af blandt andre kongens rigsmarsk Stig Andersen Hvide. Erik Klipping var desuden søn af Margrethe Sambiria (Sprænghest) som var formynder for kongen fra 1259-1264, og i den forstand Danmarks første regerende Dronning Margrethe - ej at forveksle med Margrethe 1. Valdemarsdatter, som regnes som den første regerende dronning Margrethe.

Finderup Kirke ligger tæt ved Finderup-bunkeren.

Korset til minde om mordet på Erik Klipping.

Historie

Finderup bestod indtil 1950'erne af en halv snes gårde og huse samt kirke, præstegård, skole, kro og Brugs. Siden er tilkommet et par mindre villakvarterer, mens skolen, kroen og brugsen er nedlagt.

I vestkanten af byen står mindekorset for mordet på Erik Klipping. Korset er bekostet af digteren Thor Lange og blev afsløret på 605-års dagen for mordet den 22. november 1891. Korset er opsat på det sted, hvor man mente, at mordet fandt sted. På mordstedet blev der i 1300-årene opført et bodskapel, som kongen midt i 1500-tallet gav tilladelse til at nedrive. På det sted, hvor korset står, er der fundet rester af en kirkelignende bygning på ca. 25 x 9 meter.

Nu mener flere, at den oprindelige Finderup Kirke lå her, og at det var den, som blev revet ned i 1500-tallet. Den nuværende Finderup Kirke skulle efter denne teori være det gamle bodskapel. Hvis teorien er rigtig, angiver alterets placering stedet, hvor Erik Klipping blev dræbt.

Før hovedvej 16 fra Viborg til Holstebro blev bygget i 1850'erne, gik vejen gennem Finderup.

Kilder

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  • Helmuth Spanggård: Viborg by og egn FØR & NU, bind IV, artikler om Finderup Kirke og Mordet i Finderup Lade, Viborg 1999
  • Hugo Matthiessen: Viborg-Veje, København 1933

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.