Flodbredvin
| Flodbredvin | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Vitales (Vin-ordenen) |
| Familie | Vitaceae (Vin-familien) |
| Slægt | Vitis (Vinstok) |
| Art | V. riparia |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Flodbredvin (Vitis riparia), også skrevet Flodbred-Vin, er en løvfældende lian med klatretråde. Bærrene smager forskelligt, men ofte er de ret syrlige helt indtil løvfald, hvor de har vundet mere sødme.
Beskrivelse
Barken er først glat og lysegrøn, men senere bliver den rødbrun og prikket. Gamle grene får en askegrå bark, der falder af i strimler. Knopperne er spredtstillede, lysegrønne og smalt ægformede.
Bladene er langstilkede og runde eller bredt ægformede med groft tandet rand. Femlappede blade med dybe indskæringer ses af og til. Høstfarven er klart rød eller bordeauxfarvet. Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne samlet i stande overfor bladene. Blomsterne er små og gulgrønne. Frugterne er runde, blå til sorte bær med 2-4 frø.
Rodsystemet er veludviklet med kraftige hovedrødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 24 x 3 m (200 x 20 cm/år).
Hjemsted
Arten har den største udbredelse af de amerikanske arter, og den findes fra det sydøstlige Canada til Texas. Den er knyttet til letskyggede voksesteder med humusrig og fugtig jord, og den foretrækker flodbredder, skovlysninger og -bryn samt krat.
I Barnum Gully Woods, som ligger i Ontario, Canada, lige nord for Lake Erie findes arten i en skov på sandet bund sammen med bl.a. giftsumak, amerikansk asp, canadisk gyldenris, grøn pil, hjortetaktræ, pilekornel, rundbladet kornel, skavgræs og virginsk hæg[1]
Trivia
Det diskuteres blandt arkæologer, om flodbredvin kan have været den "vin", der omtales i Leif den Lykkeliges saga. Kendsgerningen er, at der er mere end 1.000 km fra L'Anse aux Meadows, hvor ruinerne af den hidtil eneste vikingeboplads ligger, til artens voksested i New Brunswick[2].
| Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
- ^ nhic.mnr.gov.on.ca: Natural Heritage Information Centre: Barnum Gully Woods (engelsk)
- ^ K. Kris Hirst: Is Vinland Wineland? Arkiveret 24. november 2009 hos Wayback Machine (engelsk)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.