Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Foged er en betegnelse for en embedsmand med magtbeføjelser til at gennemtvinge afgørelser truffet af domstolene eller af den offentlige administration. Begrebet kendes historisk fra omkring 1350, hvor fogeden var en lokal kongelig og kirkelig embedsmand (betjent). I byerne bar han ofte titlen byfoged, og i lensområder herredsfoged. I folkemunde er udtrykket "kongens foged" blevet brugt om fogeden, især i sager hvor der skyldes penge til det offentlige.^[1]

Ved retsplejereformen (retsreformen) i 1919 blev administration og domstole endeligt adskilt, og titlen foged overgik i denne sammenhæng til den dommer, der varetager hvervet i fogedretten, dvs. den del af byretten, som tvangsfuldbyrder civile krav.^[1] Titlen anvendes også i dag om dommere, herunder dommerfuldmægtige og retsassessorer, der fungerer som dommere i fogedretten. Fogeden har juridisk myndighed til at gennemføre retsafgørelser, og varetages en fogedforretning af administrativt personale, benævnes dette kontorfoged.

Betegnelsen bruges også i sammensætningen pantefoged om en embedsmand ansat i SKAT med myndighed til at foretage administrativ udpantning. Afgørelser truffet af pantefogeder kan indbringes for en foged i fogedretten.

Indtil reformen i 1919 blev "foged" desuden brugt bredt om forskellige myndighedspersoner med tvangs- og forvaltningsbeføjelser, bl.a. ridefoged, ladefoged og giftefoged, og ordet lever fortsat i enkelte specialbetegnelser som strandfoged, klitfoged og skovfoged.

• Se Wiktionarys definition på ordet foged

1. ^ ^{a b} Skou, Kaare R. (2007). "Foged". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 242. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.