Fort Wingate

Officerernes kvarter om vinteren, Fort Wingate ved Ojo del Oso, New Mexico. Nok 1890erne

Fort Wingate var to amerikanske militærstationer med samme navn på hver deres lokalitet i McKinley County, New Mexico, som var aktive i hvert deres tidsrum. Det første (”Old” Fort Wingate) var bemandet fra 1862-1868 og det næste Fort Wingate umiddelbart efter i perioden 1868-1911.[1]:3 Opkaldt efter unionhærens kaptajn Benjamin Wingate, død af kampsår efter slaget mod sydstatstropperne ved Valverde, New Mexico, i sommeren 1862.[2]:1

Nordstats-fortet ”Old” Fort Wingate blev bl.a. opført for at stå mellem sydstatshæren og Colorado under den amerikanske borgerkrig, og det var aktivt under hærens opgør med navajoerne i 1863-1864.[3]:204 Fortet rømmet i 1868 og mandskabet flyttet ca. 90 kilometer nordvestpå, hvor det tidligere Fort Lyon (1861-1862) overtog navnet Fort Wingate. Nedlagt 1911.

Bygningerne fik liv igen i 1918 som Wingate Ordnance Depot. Depotet med højeksplosive emner flyttede siden til en mere praktisk plads tæt ved den lokale jernbane, hvorpå fortets renoverede bygninger[4]:254 tjente som en kostskole for navajoer fra 1925.[1]:3

”Old” Fort Wingate

Det første Fort Wingate blev grundlagt i oktober 1862[2]:9 på sydsiden af Rio De Galto tæt ved den nuværende by San Rafael.[2]:1 Nogle byggematerialer kom tilsyneladende fra Fort Lyon (kaldt Fort Fauntleroy fra 1860 til 1861),[1]:2 der stod helt tomt den 10. december 1862, opgivet til fordel for Fort Wingate.[2]:9 I løbet af 1863 stod bygningerne af dels træ og dels ca. 380.000 adobe mursten færdige omkring en paradeplads kantet med træer.[2]:10 Fortet kunne huse seks kompagnier.[2]:1

Som leder af Military Department of New Mexico var brigade-general James H. Carleton områdets øverstbefalende,[1]:2 men fortets daglige ledelse stod oberstløjtnant J. Francisco Chaves for.[2]:2 Fortets styrke skulle bl.a. stoppe sydstatstropper i eventuelle fremtidige fremstød mod Colorado.[2]:9 Mændene havde tidligere lidt nederlag til Henry Hopkins Sibley ved Valverde, hvor Benjamin Wingate blev ramt af skud, men bagefter vundet slaget ved Glorieta Pass.[2]:9

Fortet var aktivt i hærens kampagne mod navajoerne i 1863-1864,[2]:11 hvorunder bl.a. Kit Carson brugte fortet som forsyningssted.[2]:12 Op mod 800 navajoer blev interneret ved Fort Sumner i det østlige New Mexico.[3]:202 I 1866 opgav de sidste navajo grupper deres modstand og overgav sig lidt efter lidt i Fort Wingate.[2]:13

Det næste Fort Wingate

Fort Wingate, 1871. Det nye fort erstattede “Old” Fort Wingate 90 km. sydøstpå

I 1868 fik navajoerne lov til at vende tilbage til deres hjemland, og hæren så behovet for et nyt Fort Wingate i nærheden af stammens reservat. Militæret opgav ”Old” Fort Wingate til fordel for et nyt etableret i august 1868[2]:17 på pladsen med det i 1862 forladte Fort Lyon ved vandløbet Ojo del Oso (Bear Spring).[2]:15 Fortet fik bygninger af både træ og adobe[5]:1 opført omkring en rektangulær paradeplads.[5]:1 Nord for pladsen lå de meniges barakker og bag dem stalde og indhegninger, officersbygningerne lå syd for pladsen, magasinet og bl.a. et vagthus mod øst og hospitalet overfor på den anden side af pladsen.[5]:1 I hvert af fortets kompagnier fandtes en gift soldat, der alle fik en fritstående bygning på ca. 6 x 6 meter til sig selv og sin familie.[6]:251 Nogle navajoer tog lønarbejde i fortet og gravede f.eks. kælderrum og fremstillede adobe mursten.[7]:22 Fortet var bemandet med kavalerister[2]:20 såvel som infanterister.[2]:15 Den gennemsnitlige styrke var på ca. 170 mand i 1869.[6]:253

Vest for fortet dyrkede hvert kompagni forskellige grøntsager i deres tildelte nyttehaver, ofte med hjælp fra navajoer.[6]:252 Fort Wingate Military Reservation, der omgav bygningerne, blev formelt oprettet i 1870 og var på 100 miles2.[8]:11 Reservatet omfattede områder traditionelt brugt af zunier[9]:8 og navajoer og rummede f.eks. nogle af den sidstenævnte stammes hellige lokaliteter samt steder omtalt i dens myter.[9]:10 Ruinen af en pueblo by er fundet i militærreservatet[8]:14 og vidner om området som et gammelt, indfødt territorium.[9]:8

Navajo spejdere, Fort Wingate, circa 1890

Soldaterne led af bl.a. feber, luftvejs- og køns-sygdomme i 1870erne, men med kun få dødsfald til følge.[2]:19 Militær-kirurg Washington Matthews arbejdede i fortets hospital i to perioder.

Arthur MacArthur, far til Douglas MacArthur, ledte et kompagni af det 13. infanteriregiment i militærstationen fra 1880-1884.[1]:1

Fort Wingate deltog perifert i nogle af de militære operationer mod forskellige apacher i 1880erne ved at levere navajo spejdere for hæren og indespærre apache fanger.[1]:1

Sidst i november 1890 modtog løjtnant John J. Pershing en ordre om at begive sig mod Dakota territorierne sammen med fortets 6. kavaleri-regiment, da det trak op til uro blandt lakotaerne.[2]:27

I årtiet op til det 20. århundrede fik fortet gerne forårsbesøg af zunier, der bl.a. kom med lertøj at sælge.[10]:142 Navajoer fandt et marked for deres vævede tæpper blandt fortets personel.[10]:138

Efter en omfattende brand i juli 1896 måtte der bygges nye barakker og et nyt hospital.[5]:1 Igen i starten af 1900 brændte det meste af en barak ned.[2]:28

I oktober 1906 arresterede fortets tropper flere ”fjendtlige” hopier fra Oraibi, som i modsætning til byens ”venligsindede” hopier nægtede at lade deres børn undervise i de hvides skoler.[4]:227

Under et angreb på en lille, oprørsk navajo lejr i 1907, hvis leder blev beskyldt for at voldtage navajo piger, stjæle tamdyr og true de hvide i reservatet, dræbte soldaterne to og pågreb andre.[4]:229

En eskadron af det 3. kavaleri-regiment var de sidste i Fort Wingate[2]:29 indtil dets tid som en militærstation i praksis endte den 4. februar 1911.[2]:31

Stedet fungerede som en lejr for 4.000 mexicanere i 1914-1915, der var flygtet til USA for at undgå Pancho Villa.[2]:31

I 1915 overførte man de jordiske rester af alle soldater i Fort Wingates begravelsesplads til den nationale kirkegård i Santa Fe.[2]:30 Navajoerne overtog pladsen som et sidste hvilested for stammens veteraner.[5]:2

Referencer

  1. ^ a b c d e f ”Item # 8. Significance.” National Register of Historic Places Inventory. Nomination Form. Fort Wingate Historic District. 1977.
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w ”History of Fort Wingate Depot. Forts Fountleroy and Lyon.” National Register of Historic Places Inventory. Nomination Form. Fort Wingate Historic District. 1977.
  3. ^ a b Soldier and Brave. Introduction by Ray Allen Billington. The National Survey of Historic Sites and Buildings. Vol. XII. New York, Evanston and London. 1963.
  4. ^ a b c Kvasnicka, Robert M. and Herman J. Viola (Eds.): The Commissioners of Indian Affairs, 1824-1977. Lincoln and London. 1979.
  5. ^ a b c d e ”Item # 7. Description.” National Register of Historic Places Inventory. Nomination Form. Fort Wingate Historic District. 1977.
  6. ^ a b c Report on Barracks and Hospitals with Description of Military Posts. Circular No. 4. War Department, Surgeon Generals Office. Washington. 1870.
  7. ^ Matthews, Washington: Navaho Legends. With Introduction, Notes, Illustrations, Text interlinear translations, and Melodies. Boston and New York. 1897.
  8. ^ a b Historic Properties Report. Fort Wingate Depot Activity. New Mexico. Final Report, July 1984. U.S. Dept. of the Interior.
  9. ^ a b c An Archaeological Collections Summary for Fort Wingate Depot Activity, New Mexico. U.S. Army Corps of Engineers, St. Louis District. December 1995.
  10. ^ a b Kimball, Maria Brace: A Soldier-Doctor of Our Army. James P. Kimball. Boston and New York. 1917.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.