Frede Farmand
| Frede Farmand | |
|---|---|
| Født | 28. september 1945 |
| Død | 13. februar 2024 (78 år) |
| Nationalitet | |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Fotograf |
| Information med symbolet | |
Frede Farmand (født Frede Rasmussen 28. september 1945, død 13. februar 2024[1]) var en dansk arkivar, fotograf og forfatter.
Siden 1982 drev han fra sin villa i Sandøgade i Århus et kulturhistorisk arkiv, en kæmpemæssig privat samling af radio- og tv-udsendelser, fotografier m.m. Materialet, der omfatter henved en kvart million enheder, er primært fra Danmark, men også optagelser fra den øvrige verden, især om politiske og religiøse bevægelser, eksempelvis fra Tvind, hvor han selv havde arbejdet; fra det genoplivede DNSAP, hvor han gjorde lydoptagelser ved interne møder;[2] og Politiets Efterretningstjeneste.
Meget af Farmands materiale er unikt. Tidligere var det praksis i f.eks. Danmarks Radio at slette tidligere udsendelser for at genbruge båndene. Derfor lå Frede Farmand inde med ældre materiale fra DR, som kun han var i besiddelse af, og han kunne dermed gøre sit arkiv til sin levevej.
Farmand kom som spædbarn, "barn nr 33", til Metodistkirkens børnehjem Aaløkkegaard i Odense, hvor han og blandt andre Henning Bech Petersen skulle være blevet udsat for fysisk afstraffelse og seksuelle overgreb.[3] Metodistkirken tog til genmæle,[4] men har senere beklaget, hvad børnehjemsbørnene var blevet udsat for.[5]
Farmand blev senere flyttet til Metodistkirkens børnehjem i Tønder; men ledelsen fulgte med. Han gik på Tønder kommuneskole og var uddannet teolog og historiker. Ellers havde han arbejdet hele sit liv som researcher for danske medier[6] og havde skrevet flere bøger, deriblandt Løgneren fra Auschwitz om SS-manden og holocaust-fornægteren Thies Christophersen.[7] I kapitel 11, på siderne 213-257 beskriver Frede Farmand fakta om filmen Die Gedanken sind frei. Die Auschwitz-Lüge und ihre Folgen. Filmen blev beslaglagt af det tyske efterretningsvæsen efter et tip fra Frede Farmand. Hele operationen var en del af Frede Farmands samvirke med den danske efterretningstjeneste, PET.
Hans bog Mesteren fra Tvind handler om Tvind-lærergruppens historie, rolle og organisering som redskab for Mogens Amdi Petersens revolutionsprojekt, og den efterfølgende retssag mod Petersen.[8]
Noter
- ^ Reinholt, Thorsten (16. februar 2024), "Frede Farmand er død: Et broget liv i sandhedens tjeneste er slut", Aarhus Stiftstidende
- ^ Jespersen og Mistrati: Den hemmelige tjeneste
- ^ Fra Farmands tid på børnehjemmet, TV2
- ^ Metodistkirkens gensvar
- ^ Metodistkirkens beklagelse
- ^ Bogen om hans opvækst
- ^ Løgneren fra Auschwitz af Frede Farmand
- ^ Mesteren fra Tvind af Frede Farmand
Eksterne henvisninger
- Frede Farmands hjemmeside Arkiveret 17. maj 2014 hos Wayback Machine
- Frede Farmands Facebook Profil
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.