Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (juni 2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

En fuge er et mellemrum mellem mursten eller andre bygningskomponenter. Mellemrummet fungerer som en samling, der holder sammen på, eller sund afstand imellem, sammenstødende elementer. Bredden på fuger kan variere meget, fugerne i en murstens væg er typisk omkring 1+ cm, hvorimod fugerne mellem almindelige havefliser næsten er nul.

Denne fuge er den mest udbredte og den type fuge med størst variation. Da en fuge af mørtel er et opblandingsprodukt kan man selv bestemme forholdene og derved også hårdhed, farve, tørretid og meget andet, alt efter hvilken type væg og opgave mørtlen skal bruges til.

Det er mørtel man bruger til langt de fleste murstensvægge, og fugen i en murstensvæg har den funktion at binde murstenene sammen og holde facaden tæt.^[1]

Også kaldet ilmodbånd fuge, er en type fuge der er blødere end andre traditionelle murstensfugeløsninger. Ilmodbånd findes i ruller der indeholder mange meter af gangen (som taperuller). Denne type fuge er ekspanderende i bredden, og derfor praktisk da et mellemrum på 3-7 millimeter kan udfyldes nemt og sikkert pga. ilmodbåndets ekspanderingsevne. Typisk for ilmodbånd er at det bruges omkring vinduer og døre.

Denne fuge opstår når man ved brolægning af betonfliser eller herregårdssten lægger stenene helt op af hinanden, så de støder sammen. Det er en fuge type man ikke anvender ved alle sten da stenene/fliserne skal kunne modstå den store friktion der opstår imellem stenene/fliserne. Normale havefliser eller betonsten må for eksempel ikke lægges med en knasfuge da de kan gå i stykker med tiden.^[2]

Plastik fugen er en Polyurethan-baseret fugemasse som har været i brug siden 1960^[3] og har en god hæfteevne.

Silikonefugen er knap så sundhedsskadelig som PU-fugen.

Silikonefuge er en elastisk fugemasse, der blandt andet anvendes i vådrum, hygieniske miljøer og fødevareområder. Silikonefuger kan have egenskaber såsom fungicid (antimug), brandhæmning og høj fugtbestandighed. Klassisk silikone er som udgangspunkt ikke overmalbar.^[4]

MS-polymer, også betegnet hybridfugemasse eller modificeret silikone, er en elastisk fugemasse baseret på modificerede silanpolymerer. Materialet blev udviklet i slutningen af 1970'erne og vandt bredere anvendelse i byggeriet i løbet af 1990'erne.^[3] MS-polymer anvendes blandt andet i facade- og konstruktionssamlinger, hvor der stilles krav til vedhæftning, elasticitet og mulighed for overmaling.^[5]