Genudsendelse

En genudsendelse er inden for radio og tv en udsendelse, der tidligere har været sendt.

For radio- og tv-stationerne er genudsendelserne en økonomisk nødvendighed, men derudover er genudsendelserne også med til at sikre udbredelsen af den enkelte udsendelse.[1]

Genudsendelser i tv

Baggrunden for genudsendelserne er ikke mindst økonomi. Genudsendelserne er en billig måde at fylde programplanen ud - og kombineret med reklameindtægter bliver genudsendelserne en ekstra attraktiv løsning.[2] Endelig er genudsendelserne med til at finansiere nyproduktion af programmer.[3]

I takt med tv-mediets udvikling er det tilmed blevet lettere at genudsende rent teknisk og efterhånden har seerkulturen udviklet sig, så mange seere forventer genudsendelser - eksempelvis af deres yndlingsserie. Der er således et marked for at sende "klassikere". Endelig kan genudsendelser nå andre målgrupper end den oprindelige udsendelse. I programplanlægningen fungerer genudsendelserne som "mellemrum" i dagtimerne, om natten, i weekenden eller på andre tidspunkter med få seere.[2]

Genudsendelser forekommer hele året rundt, men især om sommeren, hvor mange opholder sig udendørs samt omkring jul og nytår,[4] hvor det er blevet en tradition, at programmer som Disney Juleshow og 90-års-fødselsdagen vises hvert år.

En gennemgang, som Metroxpress foretog i 2014 viste, at genudsendelser på daværende tidspunkt fyldte to tredjedele af sendefladen på de danske tv-kanaler, hvilket ifølge en meningsmåling foretaget for avisen påvirkede seernes tilfredshed negativt.[1]

Tal fra DR fra 2016 viste, at 82 procent af sendefladen på DRs tv-kanaler var genudsendelser.[5]

Data fra Sverige viste i 2008, at actionfilmserien Politiskolen havde været vist 87 gange på svenske tv-kanaler siden 1998.[4]

Mens Kulturministeriet regulerer store dele af DR og TV 2s programvirksomhed via public service-tilladelserne, indeholder disse intet om omfanget af genudsendelser.[3]

Referencer

  1. ^ a b "Vi er trætte af tv-kanaler og genudsendelser". Flatpanels.dk. 10. oktober 2014. Hentet 18. oktober 2025.
  2. ^ a b Phil Williams. "Feeding up the past - The Evolution of Television Rerun" (PDF). Journal of Popular Film and Television, vol. 21, no. 4. Hentet 18. oktober 2025.
  3. ^ a b "Svar til ministeren om genudsendelser". Om TV 2. Hentet 18. oktober 2025.
  4. ^ a b Henrik Arvidsson (9. april 2008). "De eviga TV-repriserna". Dagens Nyheter (svensk). Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 23. januar 2017.
  5. ^ Rasmussen, Andreas Oved Askjær (8. september 2017). "Genudsender DR 82% af tiden?". Tjekdet. Hentet 17. oktober 2025.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.