Georg Buschner
| Georg Buschner | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 26. december 1925 Gera, Thüringen, Tyskland |
| Død | 12. februar 2007 (81 år) Jena, Thüringen, Tyskland |
| Dødsårsag | Prostatakræft |
| Politisk parti | Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, NSDAP |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Gymnastiklærer, fodboldtræner, fodboldspiller |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Vaterländischer Verdienstorden in Silber |
| Information med symbolet | |

Georg Buschner (født 25. december 1925 i Gera, død 12. februar 2007 i Jena) var en østtysk fodboldspiller og -træner, der fungerede som landstræner for DDR i perioden 1970-1981.
Karriere
Klubkarriere
Buschner indledte sin aktive karriere som spiller i 1949 i BSG Motor Gera, hvor han spillede frem til 1952, og herefter skiftede han til SC Motor Jena, hvor han spillede frem til 1958, hvorpå han indstillede den aktive karriere. Han var forsvarsspiller.[1]
Landshold
I perioden 1954 til 1957 spillede Buschner seks landskampe for DDR.[1]
Som træner
Kort efter afslutningen af spillerkarrieren blev Buschner træner for den klub, han sluttede i, Jena. Det gik så godt, at han førte klubben til tre østtyske mesterskaber og en sejr i den østtyske pokalturnering.[2]
Dernæst blev han hentet ind som landstræner for DDR i 1970 (han stoppede i Jena i 1971). Han stod bag landsholdet, mens de hentede deres største triumfer op gennem 1970'erne, startende med bronzemedaljerne ved OL 1972 i München.[2] To år senere kom DDR for første og eneste gang med til en VM-slutrunde, som foregik i Vesttyskland. Her gik holdet videre fra indledende runde efter at have besejret hjemmeholdet i sidste kamp i en af turneringens største overraskelser i tidens løb. Vesttyskland var dog allerede sikret videre deltagelse og endte med at bliver verdensmestre, mens DDR ikke kom videre end mellemrunden.[3]
Ved OL 1976 i Montreal opnåede han det bedste resultat i DDR's fodboldhistorie, da holdet vandt guld efter sejr over Polen i finalen.[2] For denne præstation modtog han Fædrelandets Fortjenstorden i sølv.
Referencer
- ^ a b Georg Buschner, transfermarkt.com, hentet 25. september 2023
- ^ a b c Georg Buschner, olympedia.org, hentet 25. september 2023
- ^ Weitz, Walter (21. juni 2021), Fußball-WM 1974: Die DDR schlägt die Bundesrepublik (tysk), mdr.de, hentet 24. september 2023
Eksterne henvisninger
- Georg Buschners opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Georg Buschners profil på Olympedia (engelsk)
- Georg Buschners profil hos Tysklands fodboldforbund (tysk)
- Georg Buschners profil hos EU-football.info (engelsk)
- Georg Buschners spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Georg Buschners trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Georg Buschners spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Georg Buschners profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Georg Buschners profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Georg Buschners profil hos fussballdaten.de (tysk)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.