George Van Cleaf
| George Van Cleaf | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | George W. Van Cleaf 8. oktober 1879 Northfield, New York, USA |
| Død | 6. januar 1905 (25 år) Brooklyn, New York, USA |
| Højde | 173 cm |
| Vægt | 66 kg |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Vandpolospiller |
| Deltog i | Sommer-OL 1904 |
| Information med symbolet | |
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
| Deltager for USA | ||
| Vandpolo | ||
| Olympiske Lege | ||
| Guld | 1904 i St. Louis | Hold |
George W. Van Cleaf (født 8. oktober 1879 i Northfield, New York, død 6. januar 1905 i Brooklyn) var en amerikansk svømmer og vandpolospiller, som deltog i OL 1904 i St. Louis.
Idrætskarriere
Van Cleaf svømmede først for Knickerbocker AC, men da denne klub lukkede, skiftede han til New York Athletic Club. Han svømmede både i klubbens bassin og i havet ved Bath Beach, hvor han boede; han var kendt for at svømme selv tidligt og sent på året, når blot der ikke var is på.[1] Ved OL i St. Louis var han tilmeldt en stribe svømmediscipliner, men endte med kun at stille op i 4×50 yards fri, hvor han var med på sin klubs andethold, der blev nummer fire.[1] I vandpoloturneringen deltog kun tre hold, alle fra USA; et tysk hold forsøgte også at stille op, men blev afvist, fordi de ikke kom fra samme klub. De tre deltagende hold var New York AC, Missouri AC og Chicago AA. Chicago gik direkte i finalen, mens New York og Missouri spillede en semifinale, hvor førstnævnte vandt 5-0. I finalen den følgende dag vandt New York 6-0 over Chicago og blev dermed olympiske mestre. New York-holdet bestod af David Hesser, Budd Goodwin, Lou Handley, Joe Ruddy, James Steen, David Bratton og George Van Cleaf.[2]
Deltagelsen i svømmekonkurrencerne, der blev afviklet i en kunstig sø, fik dog et kedeligt efterspil for flere af svømmerne, heriblandt Van Cleaf, idet mange efterfølgende blev ramt af tyfus. Dette skyldtes øjensynligt, at kvæg samtidig brugte søen, hvorved smitte sandsynligvis blev overført til svømmerne. Van Cleaf døde af tyfus nogle måneder efter OL.[1]
Referencer
- ^ a b c George Van Cleaf, olympedia.org, hentet 18. april 2024
- ^ Water Polo, Men, olympedia.org, hentet 18. april 2024
Eksterne henvisninger
- George Van Cleafs profil på Olympics.com (engelsk)
- George Van Cleafs profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- George Van Cleafs profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- George Van Cleafs profil på Olympedia (engelsk)
- George Van Cleafs profil på InterSportStats (engelsk)
| Spire Denne biografi om en vandpolospiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.