Geronimo

Goyathlay eller Geronimo
Apache høvding Geronimo og hans krigere i 1886

Geronimo eller Goyathlay ("Han der gaber") 16. juni 182917. februar 1909) var en berømt medicinmand for apache-stammen chiricahua.

Geronimo blev født i et område, der nu svarer til delstaten New Mexico i USA og en del af det nordlige Mexico, men dengang betragtede de oprindelige amerikanere området som deres land. Geronimo voksede op som en respekteret medicinmand og en fuldbåren kriger, der kæmpede mange slag mod mexicanske tropper. Civile bander massakrerede nogle af hans slægtninge i 1858, hvilket skabte et had i Geronimo mod mexicanere resten af hans liv. Det var disse modstandere, der gav ham navnet "Geronimo", som er den spanske form for navnet på kirkefaderen Hieronymus (= Jeronimus).

Geronimo kæmpede mod et voksende antal hærenheder fra både Mexico og USA og blev kendt for sit vovemod og evne til at undslippe tilfangetagelse. Hans krigere skulle blive de sidste af en større enhed, som nægtede at anerkende den amerikanske regering i de vestlige territorier. Den 4. september 1886 afsluttedes en æra, da Geronimo overgav sig til militæret og blev sendt i fangelejr i Florida.

I 1894 blev han flyttet til Oklahoma, hvor han på sine gamle dage blev en berømthed på markeder og lign. Han deltog også i ceremonien, da Theodore Roosevelt blev indsat som præsident i 1905, men fik aldrig tilladelse til at returnere til sin fødeegn – stik mod indgåede aftaler.

Geronimo døde af lungebetændelse i Fort Sill, Oklahoma.

Geronimo byen

Geronimo byen

Geronimo er nu en spøgelsesby i Graham County i delstaten Arizona, USA. Den ligger på US 70 (hovedvej 70) mellem Bylas og Fort Thomas vest for Safford. Byen var jernbanestation på Arizona Eastern-jernbanelinjen og er opkaldt efter høvdingen. Byens postkontor åbnede i 1896 og lukkede kort derefter. Tilbage er kun en stor bygning.

Geronimo i populærkulturen

Geronimo er ofte anvendt som figur i film og tv og er bl.a. blevet portrætteret i følgende film:

Inden for musikken forekommer Geronimo også. Den danske sanger Aura udgav i 2011 nummeret "Geronimo" på albummet Before the Dinosaurs.

Desuden optræder han som biperson i Western-tegneserien Blueberry, af Chalier og Giraud, hvor han nævnes første gang i album 24 "Mister Blueberry," (1995) og de efterfølgende historier. Album 26 i serien har ham som titelperson. (1999)

Eksterne henvisninger/kilder


Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.