Glycosylering

Spike, virus-overfladeprotein med og uden kulhydratdel

Glykosylering eller glycosylering er et sammenfattende udtryk, der dækker den kemiske og biokemiske syntese af glykokonjugater, molekyler - ofte makromolekyler - der indeholder en kulhydratdel. Glykosylering, inklusivt beskrivelse af de glykosylerende enzymer, indtager en stor plads i glykobiologien.[1]

Normalt opfattes glykosylering som posttranslationelle modifikationer, og derfor betragtes mange biokemisk vigtige molekyler: DNA, RNA, ATP, cAMP, cGMP og NAD+, der alle indeholder en væsentlig kulhydratdel, ikke som glykosylerede.

Eksempler på glykosylerede molekyler

Prominente eksempler på glykokonjugater er

Glykoproteinsyntese

Uddybende Uddybende artikel: Glykoprotein

Glykoproteiner syntetiseres af ribosomer bundet til det endoplasmatiske reticulum, og i lumen af endoplasmatisk reticulum påhæftes en blok af kulhydrater, der er syntetiseret af proteiner i det endoplasmatiske reticulums membran. Det påhæftede oligosaccharid er det såkaldte precursor oligosaccharid, der består af to enheder N-acetylglukosamin, 9 enheder mannose og 3 enheder glukose. Dette oligosaccharid bindes til sidekæden af en asparaginrest i polypeptidet, og derefter trimmes en del af kulhydratenhederne væk, så der kun er den såkaldte core glycosylering tilbage; den består af de to enheder N-acetylglucosamin samt tre af mannose-enhederne. Videre glykosylering, kaldet terminal glykosylering, finder sted i Golgiapparatet. Golgi-apparatet er også det organel hvor de fleste glykoproteiner sorteres og sendes til deres destination. Lysosomale enzymer er f.eks. markeret med mannose-6-fosfat. Extracellulære glycoproteiner har ofte sialinsyre som sidste led i kulhydratkæderne. Ofte finder man glycoproteiner med lidt forskel i kulhydratstrukturen; dette fænomen kaldes mikroheterogenicitet; de forskellige mikroheterogene former kaldes for glycoformer.

Glykolipidsyntese

Glykolipider findes på ydersiden af alle eukaryote celler. Kulhydratstrukturen bestemmes af enzymerne glycosyltransferaser, der føjer kulhydrat på lipiddelen, og glycohydrolaser, der efterfølgende modificerer glykandelen. På overfladen af cellen fungerer glykolipidene som receptorer for bl.a. mediatorer, hormoner, lectiner og andre celler. Glykolipidene fungerer også som stabilisatorer af cellemembranen.

Glykosidsyntese

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Se også

  1. ^ Forskere finder årsag til kræftcellers hurtige vækst. Videnskab.dk 2013

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.