Grenen



Grenen nord for Skagen er spidsen af Skagens Odde. Grenen dannes af sand, der af havet transporteres nordpå langs hele Jyllands vestkyst. Odden vokser gennemsnitligt med ca. 10 meter om året i nordøstlig retning mod Sverige.[1]
Ved Grenen mødes Skagerrak og Kattegat, og det kan ses på bølgerne, der kommer fra hver sin side. Det skaber voldsomme strømforhold, hvorfor det er strengt forbudt og forbundet med livsfare at bade der. Man kan dog godt soppe og prøve at stå med én fod i Skagerrak og én fod i Kattegat.[2]
Grenen er et populært udflugtsmål. Mange turister flokkes i sommerhalvåret på grenens yderste spids. En del er fragtet derud med Sandormen – traktorer med passagervogne, der kører i pendulfart mellem parkeringspladsen ved Grenen Kunstmuseum (og restaurant De 2 Have) og Grenens yderste spids.[2] Stedet er kendt som Danmarks nordligste punkt, men idet Skagens Oddes nordkyst mod slut bøjer mod sydøst, passer dette ikke: Det nordligste punkt ligger på Nordstrand ca. 2,5 km vestnordvest for Grenen og ca. 700 meter nordligere end Grenen.[3]
Området er det sted i Danmark, hvor der årligt iagttages flest fuglearter - også samlet set, historisk. Rovfugle flokkes her i træktiden om foråret. Stedet er Nordeuropas bedste observationssted for rovfugle under forårstrækket.[1] Rovfuglene er svæveflyvere, der udnytter opvinde, der kun dannes over land. De krydser derfor helst ikke store strækninger af åbent vand, og fuglene, der kommer sydfra, følger derfor kysterne hele vejen op til odden, hvor de flokkes før de krydser de 65 kilometer over Kattegat til Bohuslän i Sverige, på vej op mod ynglepladserne nordøstpå.[kilde mangler]
Der ses flest rovfugle på odden, når vinden er i sydøst. Ved vestenvind bliver fuglene presset længere østpå, og vælger da en rute over Fyn og Sjælland i stedet.[kilde mangler] Hvert for- og efterår ringmærkes tusindvis af småfugle for Zoologisk Museum i København i buske på Grenen.[kilde mangler]
Grenen er også et af de bedste steder i Danmark for at se havpattedyr. Næsten dagligt ses marsvin og spættede sæler, og på næsten alle årstider kan man med held se en enkelt gråsæl eller to. Gennem årene er flere hvalarter set på Grenen af fuglekiggere med deres teleskoper, men der kan gå flere år imellem: Oftest har det været delfinen hvidnæse, men der er også flere fund af spækhuggere, almindelige delfiner, vågehvaler og endog enkeltfund af sælarterne klapmyds og hvalros.[kilde mangler]
I 1940 blev 262 hektar af Grenen fredet, og i 2007 blev yderligere 670 hektar og et havområde omkring på 1.000 hektar fredet[4].
Se også
Referencer
- ^ a b Nils Schou; Jan Hammer Larsen. "Grenen". Trap Danmark (lex.dk online udgave). Hentet 2026-03-15.
- ^ a b https://www.enjoynordjylland.dk/nordjylland/planlaeg-din-tur/grenen-i-skagen-gdk640520
- ^ https://www.enjoynordjylland.dk/nordjylland/planlaeg-din-tur/hoejen-gl-skagen-nordstrand-gdk640797
- ^ Om fredningen på fredninger.dk
Eksterne henvisninger
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.