Grethe Philip
Født	14. august 1916 Snekkersten, Danmark
Død	1. september 2016 (100 år)
Politisk parti	Radikale Venstre
Mor	Elna Nygaard
Ægtefælle	Kjeld Philip
Barn	Bodil Philip
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Økonom, politiker
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Inger Margrethe Philip, kendt som Grethe Philip (født 14. august 1916 i Snekkersten, død 1. september 2016),^[1] var en dansk økonom og politiker. Hun var folketingsmedlem for Det Radikale Venstre fra 1960 til 1979, valgt først i Hellerupkredsen og siden i Lyngbykredsen, begge i Københavns Amtskreds.

Grethe Philip var kendt som en fagligt funderet politiker. Hun engagerede sig i økonomiske og sociale spørgsmål og var blandt andet optaget af kønspolitiske problemstillinger. Hun blev den første modtager af Mathildeprisen i 1970 for at have sat fokus på kvindernes rolle under et eventuelt kommende dansk medlemskab af Det Europæiske Fællesskab.

Grethe Philip var datter af kontorchef Einar Oluf Nygaard (1876-1965) og fuldmægtig Elna Marie Henrikgine Dahlberg. Hendes mor Elna Marie var en af de tidligste kvindelige cand.polit.er. Grethe valgte selv senere økonomistudiet, og det samme gjorde hendes datter Bodil Philip i sin tid - et sjældent sammenfald af tre generationer kvindelige økonomer, som Grethe selv var stolt af og glad for at fremhæve. Der blev diskuteret samfundsforhold og politik i hjemmet, så Grethe var godt rustet til sit fremtidige virke. Hun blev student fra Ingwersen og Ellbrechts Skole i 1935, og i 1941 blev hun som den første kvinde cand.oecon. på det århusianske økonomistudiums offentlig-administrative linje.^[1]

I løbet af studietiden giftede hun sig med fagfællen Kjeld Philip, der på det tidspunkt var ansat på Århus Universitet. Efter sin kandidateksamen var hun sekretær ved Ortopædisk Hospital i Århus 1942-45. Hun prøvede også kræfter med undervisning og blev i 1951 erhvervsvejleder ved Centralarbejdsanvisningen i København. Hun argumenterede tidligt for nødvendigheden af at mere uddannet kvindelig arbejdskraft. 1954-58 arbejdede hun som fuldmægtig i Arbejdsmarkedskommissionens sekretariat og derefter i Arbejdsministeriet 1958-60, hvor hun redigerede tidsskriftet De store årgange.^[1]

Både Grethe og Kjeld Philip var aktive i Det Radikale Venstre. Det var især partiets kombination af sociale hensyn og vægt på økonomisk realisme samt dets udenrigspolitiske holdninger med opbakning til FN og ulandshjælp, der tiltrak dem. Da Kjeld uden at være folketingspolitiker blev handelsminister i Regeringen H.C. Hansen II i 1957, blev Grethes appetit på en politisk karriere også vakt. Ved folketingsvalget 1960 stillede hun op i Hellerupkredsen, hvor de radikale traditionelt stod svagt. Hun blev imidlertid valgt i kraft af et stort personligt stemmetal og forblev folketingsmedlem i de næste 19 år indtil 1979. Ægtefællen Kjeld var først og fremmest akademiker og forlod igen aktiv politik efter nogle år som minister og folketingsmedlem, men Grethe fandt sin rette hylde i Folketinget.^[1] Hun var opstillet i Hellerupkredsen til og med 1967, men skiftede fra Folketingsvalget 1968 til Lyngbykredsen.^[2]

Som politiker var Grethe Philip en saglig, fagligt funderet type. Hun blev medlem af Finansudvalget i 1962 og samme år Folketingets første kvindelige finansordfører nogensinde. Hun var medlem af socialreformkommissionen, der i 1964-1972 lavede en grundig gennemgang af den eksisterende sociallovgivning. Hun var også sit partis socialpolitiske ordfører og dermed optaget af diskussionen af de problemer og principper for velfærdsstatens forvaltning, som var fremtrædende i tidens politiske dagsorden. Hun var desuden optaget af en række kvinde- og kønspolitiske spørgsmål, blandt andet som medlem af Kvindekommissionen fra 1965 til 1974. I 1970 fik hun som den første nogensinde den nystiftede Mathildepris for sin indsats for at sætte kvindernes rolle på dagsordenen i diskussionen om Danmarks medlemskab af Det Europæiske Fællesskab.^[1]

I 1968 tilbød den radikale leder Hilmar Baunsgaard hende posten som socialminister i den regering, han var ved at danne. Grethe Philip afslog dog, da hun var imod det brud med Socialdemokratiet, som regeringsdannelsen indebar.^[1]

Grethe Philip var aktiv i mange år efter sin folketingskarriere. Hun har siddet i mange kommissioner og bestyrelser. I 1990 var hun medudgiver af bogen Kvinder på Tinge i anledning af 75-årsdagen for danske kvinders valgret. Her interviewede hun en række kvindelige politikere om deres personlige erfaringer som kvinder i politik.^[3]

Grethe Philip nåede at fejre sin 100-års-fødselsdag i august 2016,^[3] inden hun døde godt to uger senere.^[2]

• Grethe Philips biografi på Folketingets hjemmeside