Grådodder
| Grådodder | |
|---|---|
Grådodder (Alyssum alyssoides) Foto: Fornax | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Brassicales (Korsblomst-ordenen) |
| Familie | Brassicaceae (Korsblomst-familien) |
| Slægt | Alyssum (Krognål) |
| Art | A. alyssoides |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Alyssum alyssoides (L.) L., 1759 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Grådodder (Alyssum alyssoides) er en 7-30 cm høj enårig urt, der vokser på tørre, sandede græsmarker.
Beskrivelse
Grådodder er en enårig, urteagtig plante med en opstigende vækst. Hele planten er dækket af grå hår. Hovedskuddet har flere sidegrene fra grunden, og de bliver lige så lange som eller længere end midterskuddet. Stænglerne er runde og bærer spredtstillede, ustilkede blade. Bladene er elliptiske og helrandede med en tydelig, forsænket midterribbe. Begge bladsider er egentlig grågrønne, men oversiden fremtræder lyst grågrøn, mens undersiden er hvidlig – begge dele på grund af det tætte hårdække.
Blomstringen foregår i juni-juli, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, hovedagtige halvskærme. De rummer hver 20-50 blomster. De enkelte blomster er regelmæssige og 4-tallige med lysegule, udrandede kronblade. Frugterne er runde skulper med mange frø.
Rodsystemet består af en dybtgående pælerod og forholdsvis få siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Voksested
| Grådodder | |||||
| L = 9 | T = 6 | K = 4 | F = 3 | R = 8 | N = 1 |
Arten er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Iran, Afghanistan og Kaukasus samt i det meste af Europa, herunder også i det østlige Danmark, hvor den dog er sjælden. Den er knyttet til lysåbne, tørre og veldrænede voksesteder med kalkrig, men næringsfattig jord. Derfor træffes den på sandede jorde og på skrænter.
Følgearter
På gravhøjen Elmehøj i Sigersted vokser arten sammen med bl.a. alm. gyldenris, alm. pimpinelle, tjærenellike, voldtimian, bakkesvingel, bidende stenurt, filtbladet kongelys, glat brudurt, gul evighedsblomst, hedelyng, kantet perikon, knoldet mjødurt, kornet stenbræk, lav skorzoner, markbynke, smalbladet timian og stribet kløver[1]
| Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
Eksterne henvisninger
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Grådodder
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.