Gul iris
| Gul iris | |
|---|---|
Foto: Sten Porse | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Liliopsida (Énkimbladede) |
| Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
| Familie | Iridaceae (Iris-familien) |
| Slægt | Iris (Iris) |
| Art | I. pseudacorus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Iris pseudacorus L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |

Gul iris (Iris pseudacorus) er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt med en stiv, opret vækst og gule blomster. Arten er knyttet til rørsump og våde enge, men bruges også som havestaude ved damme og vandhuller.
Beskrivelse
Gul iris er en flerårig urt med en opret vækst. Bladene sidder grundstillet, kant mod kant. De er linieformede med hel rand. Farven er friskt grøn på begge sider. Blomstringen sker i juni. Den blomsterbærende stængel er forgrenet og bærer nogle få højblade. I spidsen af hver forgrening sidder den gule, tretallige blomst. Frugten er en kapsel med mange frø. De spirer villigt under de rette, dvs. fugtige, forhold.
Rodnettet består af en vandret jordstængel, der ligger lige under jordoverfladen. Fra den skyder både blade, blomsterstængler og trævlerødderne frem.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 x 0,60 m (60 x 5 cm/år), men blomsterstænglerne når dog op på 100 cm.
Hjemsted
| Gul iris | |||||
| L = 7 | T = 6 | K = 3 | F = 9 | R = x | N = 7 |
Gul iris er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Sibirien, Nord- og Sydamerika og i Europa. I Danmark er den almindelig i rørsumpe ved søer, damme, grøfter og langsomt strømmende vand. Arten er knyttet til lysåbne eller let skyggede voksesteder med lav vandstand og højt næringsindhold (rørsumpe).
Ved den tidligere sø, Nørrestrand, har Horsens Kommune anlagt nogle naturstier. Her findes arten i rørsumpe på hævet havbund sammen med bl.a. ask, tagrør, bredbladet dunhammer, båndpil, dunbirk, engkabbeleje, gråpil, høj sødgræs, rødel, rørgræs, seljepil og tuestar[1]
| Søsterprojekter med yderligere information: |
Fodnoter
- ^ "Horsens.dk: Nørrestrand". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 17. februar 2013.
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.