Habilitet

Habilitet er et juridisk og etisk begreb, der betegner en persons egnethed (duelighed) til at deltage i behandlingen af en sag og til at træffe eller medvirke til afgørelser på en måde, der kan opretholde tilliden til vedkommendes uafhængighed og upartiskhed. Begrebet retter sig mod risikoen for interessekonflikter, hvor en persons, eller en gruppes/organisations, økonomiske, sociale, personlige eller kulturelle bindinger kan påvirke, eller fremstå som påvirkende, vedkommendes stillingtagen inden for samme interesseområde.[1]

Det benægtende begreb er inhabilitet. Efter en almindelig grundsætning foreligger inhabilitet, når der er særlige omstændigheder, som er egnede til at svække tilliden til den pågældendes upartiskhed. Dansk ret opstiller nærmere kriterier herfor, bl.a. i Forvaltningsloven og Retsplejeloven, som regulerer offentligt ansattes og folkevalgtes (herunder kommunalpolitikere) mulighed for lovligt at deltage i beslutning om eller udformning af en afgørelse, når de har en interesse i sagens udfald.[1]

Relevante citater

Vedrørende juridisk habilitet, se [2], hvoraf det fremgår,

Citat Man kan ikke være sagkyndig i en sag, hvor man selv er part i sagen eller i øvrigt har en personlig, økonomisk eller familiemæssig interesse i dens udfald. Det samme gælder, hvis man er beslægtet eller besvogret med en af parterne i sagen, så langt som til nevøer og niecer, eller hvis man er gift med eller står i adoptions- eller plejeforhold til en af parterne. Hvis sådanne omstændigheder er til stede, vil du være inhabil i sagen. Citat

Inhabilitet er oprindeligt reguleret for dommeres vedkommende i retsplejeloven:

Citat § 60. Ingen må handle som dommer i en sag, når han

1) selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald eller, hvis det er en straffesag, er forurettet ved forbrydelsen;

2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i en borgerlig sag eller med sigtede i en straffesag i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader, adoptiv- eller plejesøn;

3) er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller beslægtet i sidelinjen så nær som søskende med nogen i en borgerlig sag optrædende advokat eller anden rettergangsfuldmægtig for en af parterne eller med den forurettede i en straffesag eller dennes rettergangsfuldmægtig eller med nogen i en sådan sag optrædende offentlig anklager eller politiembedsmand eller forsvarer for sigtede;

4) har aflagt vidnesbyrd eller været syns- eller skønsmand i sagen eller har handlet i den, hvis det er en borgerlig sag, som advokat eller i øvrigt som rettergangsfuldmægtig for nogen af parterne og, hvis det er en straffesag, som politiembedsmand, offentlig anklager, forsvarer eller rettergangsfuldmægtig for den forurettede;

5) har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en straffesag, som nævning eller domsmand eller

6) har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere hovedforhandling i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter § 929 eller genoptaget efter §§ 976 eller 977.

Citat

Etisk habilitet afgrænses f.eks. sådan[3]:

Citat Hvis du som forsker påtænker at indgå i et forskningsprojekt med en privat virksomhed, hvor du selv har økonomiske interesser, f.eks. i form af medejerskab som anpartshaver eller aktionær i den pågældende virksomhed eller på anden måde involveret heri, er det vigtigt, at du forinden eksempelvis overvejer følgende problemstillinger:
  1. Hvad vil forbindelsen mellem den private virksomhed, universitetet og dig selv som forsker være, hvis det påtænkte samarbejde sættes i gang?
  2. Som ansat ved universitetet er du omfattet af Forvaltningsloven, hvilket konkret betyder, at du nøje skal overveje din habilitet i forhold til din ansættelse som forsker. Kan den evt. formidling af forskningsresultaterne i et konkret projekt komme i konflikt med f.eks. den private virksomheds interesser?
  3. Hvordan forenes evt. konsulentjobs med din ansættelse som forsker, herunder i forhold til universitetets forpligtelse til at virke som objektiv og uafhængig formidler af konkrete forskningsresultater?
 Citat

Se også

Referencer

  1. ^ a b Skou, Kaare R. (2007). "Habilitet". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 317. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
  2. ^ "Danmarks Domstole: Habilitet". Arkiveret fra originalen 23. januar 2012. Hentet 17. juni 2012.
  3. ^ Københavns Universitet: Habilitet og interessekonflikter[permanent dødt link]

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.